Annonce
Billund Ugeavis

I Lego House' nye restaurant må man lege med maden: - Vil man spise spareribs med falafel, så gør man det

Karina Andersen af afdelingsleder i mad- og drikkeafdelingen i Lego House. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Click Diner er navnet på den nye frokostrestaurant i Lego House. Her bliver maden serveret som små retter i bedste streetfod-stil med inspiration fra hele verden.

Billund: Billund har fået en ny restaurant. Nærmere bestemt i Lego House hvor deres tidligere gourmetrestaurant lå placeret.

Nu har det lille spisested ovenover den populære ”Mini chef” fået et nyt udseende og et helt nyt koncept. Nu hedder den Click Diner og er blevet til en frokostrestaurant med en menu, der er inspireret af flere verdenskøkkener.

- Restaurant Mini Chef har helt fra vi åbnede været enormt populært, og det har til tider været svært at finde plads til alle gæsterne i højsæsonen. Derfor var der behov for endnu et alternativ, og Click Diner blev skabt. Click Diner ligger ovenpå Mini Chef, hvor man stadig kan følge med i robotternes arbejde nede i Mini Chef, imens man i lidt mere rolige omgivelser nyder en street-food inspireret frokostmenu, der pirrer sanserne, siger marketingansvarlig hos Lego House, Gitte Cort.

Annonce

Spareribs med falafel

Netop at pirre sanserne lever restauranten til fulde op til. Retterne serveres appetitligt og særskilt i skåle, og da her hverken er en rigtig eller forkert måde at spise maden på, er der rig mulighed for at udforske og ikke mindst udfordre sine smagsløg.

Maden bliver ved hver ret præsenteret. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Vil man spise spareribs med falafel, så gør man det, siger leder af mad- og drikkeafdelingen, Karina Andersen.

Brød og smør samt gnavegrønt er det første, der kommer på bordet. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Menuen består af tre varme retter med tilbehør plus dessert, brød og gnavegrønt. Man må i princippet spise, til man revner, og skulle mætheden ramme kan man få resterne med hjem i en boks.


Vi er både for børnefamilier og voksne par, dem som er på besøg i Lego House og lokale i byen, der gerne vil spise en frokost et nyt sted.

Karina Andersen


- Vi går meget op i at mindske madspild. Det har vi altid gjort, men vi er blevet bedre til også at fortælle om det, siger Karina Andersen.

Click Diner

Ny restaurant i Lego House.

Restauranten har åben i højsæsonen.

Følger et streetfood-koncept, hvor gæsterne får serveret flere forskellige retter, inspireret fra flere dele af verden.

Retterne serveres ad libitum. Skulle der være rester, kan man få dem med hjem i en boks.

Det er de samme retter for børn som for voksne.

De første retter, medarbejderen Alberte serverer, trækker tråde til Vietnam og Middelhavet. Her er paneret kylling, vietnamesisk brød kaldet bao, falafel og fladbrød.

Der er ingen retningslinjer for, hvordan maden skal sammensættes ved bordet. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Det er svært at give helt slip på tanken om kun at spise det, der ”passer sammen”, men der går ikke længe, inden den vietnamesiske kylling bliver dyppet i den mellemøstlige humus. Retterne er de samme, om det er børn eller voksne, der sidder ved bordet, og selvom de ikke ligner, hvad man typisk finder på at børnemenukort, har også de mindste gæster, ifølge afdelingslederen, taget godt imod konceptet.

Vietnamesisk bao. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Jeg tror, det er, fordi maden er adskilt. Det her er en anden legende oplevelse, og man kan hele tiden finde sin egen måde at sætte maden sammen på, forklarer Karina Andersen.

Annonce

Også for de lokale

Hos underboen, Restaurant Mini Chef, bygger man sin egen mad i legoklodser, som efterfølgende kan hentes i bokse med de klassiske knopper hos legorobotter.

- Man kan sige, at Click Diner en anden legende oplevelse. Det er leg med maden, siger hun og uddyber, at hun ser den nye restaurant som et spisested, der henvender sig til en bred målgruppe.

Køkkenet er åbent, så man kan følge med i kokkenes arbejde. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Vi er både for børnefamilier og voksne par, dem som er på besøg i Lego House og lokale i byen, der gerne vil spise en frokost et nyt sted.

Selvom man ikke er i tvivl om, at man sidder i Lego House er den lille restaurant tilpas tilbagetrukket. Farverne er holdt i de mere rolige i stedet for de klassiske ”legoklods-farver”, og i det hele taget er der en ro trods flere fyldte borde med børnefamilier.

Man betaler for én menu, hvor retterne efterfølgende bliver serveret løbende. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Click Diner skal også kunne mere end at være en familierestaurant, for uden for højsæsonen vil spisestedet blive benyttet af forretningsforbindelser.

Annonce

Bål ved bordet

Den sidste varme ret leder tankerne til det vilde vesten. Her er marinerede spareribs med stegte majs og bacon samt den amerikanske ret ”mac ’n’ cheese”, der helt basalt er makaroni med ost. Selvom retterne har fundet inspiration i det store udland, er flere af råvarerne ganske lokale og økologiske. Mellem 30 og 60 procent af det serverede er økologisk, og helt ultralokalt er Nygaards Is fra Stenderup-Krogager en del af desserten.

Et glimt af USA. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Og apropos dessert gør den efter en kort pause sit indtog ved bordet. Det første, der placeres, kan dog ikke spises. Det er derimod et fad med småsten, og med hvad der ligner en form for dåse med væske i midten. Alberte finder en lighter frem og sætter ild til væsken. Dette er bordets lille bål, for om lidt kommer både skumfiduser, chokolade og kiks, og så skal der på bedste sommermanér ristes skumfiduser og spises is.

Skumfiduser ristes over "bål". Foto: Kristina V. Skjoldborg

- Det her synes jeg, er det mest hyggelige ved hele oplevelsen, fordi man kan være sammen på en helt anden måde, siger Karina Andersen, og da går da også helt sport i at få ristet den perfekte skumfidus. Følelsen af mæthed er efterhånden også nået, selvom det er fristende at bede om et par skumfiduser til – bare for at se om de nu kan ristes endnu bedre. Fornuften vinder dog… for denne gang.

Desserten består blandt andet af skumfiduser, kiks, chokolade og is. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Indbrudstyv på spil på Tingstedet

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hvorfor ligger krolf-entusiasternes tilholdssted urørt hen?

Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Skate videre i Billund: Skaterbane flyttes til oprindelig placering

Billund Ugeavis

Sommerstemning på plejecentrene

Billund Ugeavis

Oksana fra Hejnsvig klarede MBA-uddannelsen med bravur

Billund Ugeavis

Billund byfest vender tilbage: Marked, underholdning og fest om aftenen

Billund Ugeavis

Lokal DGI-afdelingsleder er dimitteret som master i IT

Billund Ugeavis

Manglende opbakning og udsigt til dårligt vejr: Sommerens sidste grisefest på Byens Plads aflyst

Billund Ugeavis

To biler drønede sammen i Vorbasse

Billund Ugeavis

Flyene i Billund Lufthavn er næsten lige så fyldte som i 2019

Billund Ugeavis

Nu går byggeriet i gang: Sådan skal det færdige Butikstorvet se ud

Billund Ugeavis

Costa del Billund nærmer sig sin afslutning

Billund Ugeavis

Jobpatruljen på tur i Billund Kommune: Mange unge løfter for tungt

Billund Ugeavis

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Billund Ugeavis

Countryaften i Billund: Lyt til Rattlesnakes og spis helstegt pattegris

Billund Ugeavis

Ung ridesportsudøver vinder fire guldmedaljer

Billund Ugeavis

Nye tider nye numre

Billund Ugeavis

Youtuber skabte kø ved boghandleren: - Laksen er bare det bedste

Billund Ugeavis

Åbent brev til kirkeminister Joy Mogensen: Stop nu restriktionerne i kirkerne

Billund Ugeavis

Lad os lære af børnene!

Billund Ugeavis

Sagros etableringsaften nød atter stor opbakning

Billund Ugeavis

Billund Vand og GEV lader græsset gro: Vil du også være med på bølgen?

Billund Ugeavis

Nyistandsat trailer stjålet

Annonce