Annonce
Billund Ugeavis

Jeppe og den elektroniske musik: - Der går lidt gal videnskabsmand i det

Jeppe Engelbrecht Appel (tv) er 24 år og underviser i elektronisk musik. Foto: Casper Jensen
Jeppe Engelbrecht Appel er Kulturskolens nye underviser inden for elektronisk musik. Selv er han ved at gøre karriere inden for genren, allerede inden han er færdig på konservatoriet.
Annonce

Billund: Interessen for musik begyndte for alvor, da Jeppe Engelbrecht Appel var 13 år og fik sin første guitar. I dag er han 24 år, netop flyttet til København og på vej ud i sit livs karriereeventyr inden for den elektroniske musik.

Men barndomsbyen Billund slipper han ikke, for som noget helt nyt tilbyder Kulturskolen undervisning i elektronisk musik, og det er Jeppe, der er underviseren.

Han har netop haft sine første undervisningsgange for holdets to elever.

- Det er super sjovt! Jeg er blevet overrasket over, hvor meget de allerede kan i forvejen, siger Jeppe Appel.

To elever lyder måske ikke af meget, men det betyder ikke noget for Jeppe.

- Elektronisk musik vinder mere og mere frem, og hvorfor skal Billund ikke også have den mulighed?

Jeppe Engelbrecht Appel

24 år

Kommer fra Billund

Går på musikkonservatoriet i Esbjerg

Arbejder hos Glass Management i København

Underviser på Kulturskolen i Billund i elektronisk musik

Annonce

Gal videnskabsmand

Det var på efterskolen, Jeppe Engelbrecht Appel fik øjnene op for den elektroniske musik.

- Jeg fik noget grej til min computer, og så begyndte jeg at indspille min egen musik, fortæller Jeppe Appel.

I gymnasiet tog det fart. Her mødte han andre med interesse for den elektroniske musik, og lige så stille tikkede der spillejobs ind.

Når Jeppe Appel laver musik, gør han det med lyde, han indsamler. Det kan være noget, han optager med sin mobil, det kan også være med instrumenter, eller lyde han finder på internettet. Alle lyde ryger ind på computerne, hvor han splitter dem ad og sætter dem sammen på ny.

- Det fede ved elektronisk musik er, at du selv er herre over det, du laver og kan lave lyde, som man aldrig har hørt før. Der går lidt gal videnskabsmand i det, forklarer Jeppe og uddyber, at elektronisk musik er mere end bare lyde gennem en computer.

- Du kan også performe på mange forskellige måder og være dit helt eget band, forklarer han.

Annonce

Fremtiden

Efter gymnasiet kom Jeppe ind på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Esbjerg, der er et toårigt forberedende forløb til musikkonservatoriet. På holdet var de to elever og en lærer.

- Vi lærte meget, og fik lov til at arbejde med vores egne ting, siger Jeppe.

Forberedelserne kom til nytte, for i 2017 kunne Jeppe Appel træde ind på musikkonservatoriet i Esbjerg på linjen inden for elektronisk musik. Jeppe Appel bliver færdig med studierne i 2020, men allerede nu er han flyttet til København, hvor han siden 2018 har haft arbejde hos produktionsselskabet Glass Management. Her er blandt andet bandet Dúné og kunstneren Gulddreng tilknyttet.

Der er dog ikke tale om et almindeligt 8 til 16 job, men et job hvor han blandt andet skal producere musik til andre.

- Jeg laver musik på bestilling, men producerer også mine egne numre, som er drevet af min egen passion, siger Jeppe Appel, der håber, at musikken kan blive hans levevej.

- Jeg vil gerne leve af at producere musik, vise min egen musik frem, og den lyd, jeg har.

Jeppe Engelbrecht Appel kommer oprindeligt fra Billund. PR-foto
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce