Læserbrev: 120 lejligheder er taget i brug på hjørnet af Hovedgaden og Granvej. Vi har også kunnet læse, at en del klinikker er åbnet der. Jeg har været gennem gården ved dette flotte byggeri og kunne se, at der bor mange cyklister. Alligevel er der ikke tænkt på at gøre adgangsvejen, cykelstien langs Hovedgadens nordside, farbar. Den har jo i årevis været helt spoleret af trærødder. Jeg er stor tilhænger af grøn by, men her i Billund kan det åbenbart ikke forliges med cykelstier. Ergo må det koste træerne livet. Der kan vi vel også finde på noget kunstigt.
Som el-scooter-kører vil jeg gerne indskyde min store tilfredshed med seneste asfaltering af krydset derhenne. At der ingen kanter er mellem vej, cykelsti, fortov, virker både fantastisk og ikke som værende planlagt – hurra.
Jeg blev rigtig glad, da jeg på vej mod Lindegården fandt udenom de forbistrede chaussesten ved Refborg. Ind gennem smøgen i lejlighedsbyggeriet, men bumletur undgik jeg ikke. Som fortovet ligger i buen, tages der ikke hensyn til, at det er ældre mennesker, der færdes og bor der.
Stien i Granvejs-anlægget: Der kan køretøjerne åbenbart ikke tilpasses stiens bredde, så jeg vil gerne søge om, at stien bliver tilpasset Park og Vejs køretøjer, nu det ikke er undtagelsesvis, der køres. På scooter regner man med at kunne benytte stien i dens fulde bredde. Men nej, mindst et sted vil havari være uundgåeligt. Og så ser det bestemt heller ikke godt ud med disse hjulspor ud over kanter på naturstien.
Som fortovet ligger i buen, tages der ikke hensyn til, at det er ældre mennesker, der færdes og bor der.