Annonce
Billund Ugeavis

Karna, Inger, Inger, Jan og Klaus er klar til menighedsrådsvalg

Grundtvigs Forum i Billund er klar med fem kandidater til menighedsrådsvalget. Privatfoto
Grundtvigsk Forum i Billund er klar med fem kandidater, når der skal vælges nyt menighedsråd.
Annonce

Billund: Grundtvigsk Forum i Billund er klar med fem kandidater, når der skal vælges nyt menighedsråd den 15. september.

De fem, som på forhånd har tilkendgivet, at de er klar til at gå ind i Grene Menighedsråd, er: Karna Baungaaard, Inger Kruse, Inger Skovgård,  Jan Klejs og Klaus Bertel.

Valgforsamlingen foregår tirsdag d. 15. september i Å-fløjen, Billund kirke, kl. 19.

På dette valgmøde opstilles kandidater,  og der skal vælges 10 medlemmer til det kommende Grene menighedsråd.

Den kandidat, der har fået det største antal stemmer, er først valgt, og dernæst den, der har næstflest stemmer, og så fremdeles.

- Det er derfor af stor vigtighed, at man møder op og afgiver sin stemme efter de gældende regler. Det er den dag det foregår, pointerer Finn Vinther, næstformand i det nuværende menighedsråd.

På valgmødet vil de opstillede kandidater give en nærmere præsentation af sig selv.

Annonce

Først menneske

Selvom om der for fire år siden var fredsvalg i Grene Sogn, skal medlemmerne vælges ud fra det, de står for

- I Grundtvigsk Forum har vi en særlig interesse i fællesskabet i kirke, samfund og kultur, med udgangspunkt i Grundtvigs ord: ”Menneske først og kristen så”. Vi finder det vigtigt, at der er sammenhæng mellem det kirkelige og alt det andet, livet indeholder og bliver formet af: arbejde, natur, kulturliv, fællesskaber, fællessang, sjov og alvor. Den sammenhæng skabes blandt andet ved, at mange forskellige - ung og gammel, venstre og højre, kirkevante og dem, der måske kun kommer til jul - stiller op til valget, og at rigtig mange kommer til menighedsrådsvalget d. 15. september. og afgiver deres stemme, siger Finn Vinther.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce