Annonce
Billund Ugeavis

Komponist fortæller ved salmesangsaften

Christian Præstholm, der til daglig er organist i Randers, kommer onsdag til Billund for at fortælle om at komponere melodier til nye salmer. Privatfoto
Annonce

Billund: Grene menighedsråd indbyder til salmesang onsdag d. 7 oktober kl. 19.30 i Billund kirke.

Efter at mange hørte om, hvordan Lisbeth Smedegaard Andersen arbejder med sine salmer, holder menighedsrådet nu en aften med en af komponisterne bag salmerne.

Christian Præstholm vil fortælle om, hvordan han arbejder med at skrive melodier til nye salmer. Christian Præstholm er organist ved Sct. Mortens kirke i Randers og har i en længere årrække undervist ved Det jyske Musikkonservatorium. Gennem de senere år har han markeret sig som en af landets mest produktive komponister af kirkemusik. Deltagerne vil sammen synge nogle af de nye salmer.

- Vi kan være cirka 80 samlet, når vi opfylder hensynet til retningslinjerne for afstand. Vi beder om,  at alle vil hjælpe med at opfylde kravene. Alle er velkomne, om man kan synge eller ej, siger Helga Christensen i en pressemeddelelse fra menighedsrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Værktøj stjålet fra lagerhal

Annonce