Annonce
Billund Ugeavis

Kunstner Ingrid Villesen: - Jeg vil ikke presses af en forventning

Ingrid Villesen ved to af sine "prøve-værker". Foto: Kristina V. Skjoldborg
Ingrid Villesen har malet hele sit liv, og det vil hun blive ved med, selvom hun står i en ny livssituation som enke.
Annonce

Billund: Kunstneren Ingrid Villesen bor stadig i det gule hus på Kløvermarken med facade mod Vejlevej, som hun og manden Poul Sørensen flyttede ind efter at boet både på Vejlevej 18 og Vejlevej 16.

Der boede de sammen indtil sidste år, hvor Poul Sørensen gik bort efter længere tids sydom.

- Man kan godt føle sig alene, men jeg er ikke bange, hvis bare jeg får lov til at forblive rask, siger Inger Villesen, der sammen med Poul Sørensen kom til Billund i begyndelsen af 1970'erne.

Heldigvis har hun sine døtre, børnebørn og ikke mindst kunsten at holde sig beskæftiget med.

- Jeg har altid fundet tid til at male. Det trækker i mig, og selv da Poul var syg, fandt jeg tid, fortæller hun.

Gennem årene har hendes kunst fået hende ind på flere udstillinger i landet, og den 31. oktober deltager hun i Vestjyllandsudstillingen i Janusbygningen i Tistrup, og den 27. februar 2021 på Galleri Sam i Billund.

Det er ikke første gang, at kunstneren udstiller lokalt. I byrådssalen i Grindsted og i Billund Centret hænger nogle af hendes værker på faste pladser.

- Jeg maler på erindringer, mennesker, kvinder og naturen. Engang malede jeg abstrakt, men jeg savnede fortællingen i mine værker, forklarer hun.

Annonce

På aftenskole som 14-årig

Interessen for at male begyndte, da hun som barn malede duge på sine forældres gård i landsbyen Fabjerg, men det stoppede ikke her, for hun anskaffede sig også kunstbøger om alt fra impressionismen og Egyptens malerkunst.

- Men jeg havde ingen at snakke med om min interesse, siger Ingrid Villesen, så derfor tog hun på aftenskole som bare 14-årig for at lære mere.

Ingrid Villesen har stadig de kunstbøger, hun anskaffede sig som 14-årig. Foto: Kristina V. Skjoldborg

- De var alle sammen voksne, tandlæger og sådan noget, siger hun og leer.

Da hun var 18 år, fik hun for første gang lov til at udstille på en censureret udstilling i Lemvig, men det gik mere eller mindre hen over hovedet på den unge kvinde.

Hun fik omtrent samtidig lov til at udstille på “Limfjordsudstillingen” en censureret udstilling i Humlum nær Struer.

- Jeg anede ikke, hvad det var, så jeg var ikke engang med til ferniseringen. Jeg solgte endda et af billederne, fortæller hun.

I det daglige hjalp hun til på gården, men folk omkring hende mente, hun skulle have en uddannelse. Først kom hun kom i lære som damefrisør, men det var ikke hende. Herefter tog hun på højskole, hvor de syntes, hun skulle i lære på en keramikfabrik.

- Men selvom jeg rigtig godt kan lide keramik, så har maleriet altid været vigtigere, siger hun.

Annonce

Droppede kunstakademiet

I Jyllands-Posten faldt Ingrid Villesen tilfældigvis over en annonce fra Det Fynske Kunstakademi, og dét var noget, så hun søgte ind og blev optaget.

Ingrid Villesen

76 år.

Kunstner.

Opvokset i Fabjerg ved Lemvig.

Bor i Billund.

Uddannet på Det Fynske Kunstakademi.

Har gennem årene udstillet på flere museer og gallerier landet over.

Kunstakademiet var en hård tid. Hun skulle både betale for skolegang og materialer, så morgen og aften måtte hun arbejde for at få råd til at gå på skolen.

Til sidst droppede hun ud og flyttede med Poul Sørensen til Ansager, hvor han blev selvstændig med eget autoværksted, og hvor hun i en årrække underviste i keramik i husmoderforeninger.

I 1971 flyttede parret til Billund, og Ingrid Villesen sendte for første gang sine malerier ind til den censurerede udstilling på Kunsthal Charlottenborg i København og blev optaget.

Annonce

Skal holde ud i 14 dage

Hun opnåede dermed anerkendelse som kunstner, og har siden da været fast inventar på flere udstillinger rundt omkring i landet. Sidste år blev hun blandt andet optaget på Den Frie i København og Janusbygningen i Tistrup .

Nogle af billederne er også endt ud over landets grænser, men hun har aldrig selv presset på for at få værkerne solgt i ind- eller udlandet.

Ingrid Villesen er stadig aktiv som kunstner. Foto: Kristina V. Skjodlborg

- Jeg vil ikke derud, hvor nogen presser mig, fordi de har en forventning om, at jeg skal levere. Det har jeg ikke behov for, forklarer hun.

Ingrid Villesen er nok også selv sin største kritiker.

Når et maleri er færdigt, kommer det ind i stuen. Kan hun holde ud at se på det i 14 dage, kommer det videre på udstilling eller bliver solgt. Hvis ikke, maler hun det over og begynder forfra.

- Jeg tror, jeg er godt tilfreds med det billede, der hænger derover, siger hun og peger mod et stort billede på væggen i stuen.

Annonce

Pårørende til kræftpatient

Gennem hele sit kunstneriske virke var Poul Sørensen Ingrids støtte, og han gav hende frirummet til at udrette sin kunst. Hun var også hans støtte i hans arbejde som selvstændig.

- Han bad mig tit om at hente eller aflevere en bil et sted i landet, fortæller hun.

Poul Sørensen blev syg af leukæmi, og han fik sygdommen konstateret den selvsamme dag, som hendes bror døde af kræft på hospice.


Dem, der har stået for udstillingerne, har nået samme alder som mig

Ingrid Villesen


- Da jeg ringede til Poul og fortalte, at min bror var død, var han bare tavs. Jeg ringede op igen, og han sagde, jeg skulle komme hjem med det samme. En lægen havde ringet aftenen før og bedt om et hastemøde. Det var helt uvirkeligt, beskriver enken.

I 11 år røg hendes mand ind og ud af sygehuset.

- Jeg kan huske, Poul var indlagt, og lægen sagde, han havde fem sygdomme. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det var, for det var også lige meget, om det var en eller fem. Jeg kunne se, han var dødssyg.

En dag stod han ikke længere op af sengen.

- Han var stædig og havde en stolthed til det sidste.

Annonce

At klare sig selv

Som andre pårørende til en dødeligt syg muligvis kan nikke genkendende til, var hans sidste åndedrag en stor og ubærlig sorg, men også lettelse.

- Det var en byrde, der forsvandt fra ens skuldre. Det slider på en, at være pårørende til en syg, lyder det rørt fra hende.

Ingrid Villesen har altid selv sørget for at holde styr på sine egne regnskaber, mens Poul Sørensen stod for virksomhedens og de tilhørende bygninger, de ejede.

Det er ikke blevet til så mange udstillinger i år, som hun plejer. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Ved hans død skulle hun derfor forholde sig til nye økonomiske områder.

Heldigvis har døtrene hjulpet hende, og Ingrid Villesen har fået lært at kontakte revisor via mail og betale via computeren.

- Det er en selvfølgelighed for en femårig, men det skal jeg altså lære, siger hun og tilføjer:

- Men jeg tager tingene, som de kommer. Det har jeg altid gjort.

Annonce

Interesserede københavnere

Når hun i dag gerne vil have værker udstillet på censurerede udstillinger, skal hun selv sende billeddokumentation af værkerne afsted over nettet - noget, hun har måttet lære.

- Så det må jeg jo forsøge at klare, siger kunstneren.

I mange år har hun som kendt kunstner været selvskrevet, men sådan er det ikke længere.

- Dem, der har stået for udstillingerne, har nået samme alder som mig.

Hun bliver derfor opdaget på ny, hvilket Ingrid Villesen i 2019 selv oplevede, da hun udstillede på Den Frie. Her blev flere kunstinteresserede københavnere overraskede over, at de aldrig havde hørt om hende før og kom hen for at takke hende for hendes deltagelse.

- Det er jo mig, der skal sige tak, siger Ingrid Villesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce