Annonce
Billund Ugeavis

Kurt har 25-års jubilæum i Lego

Kurt Termansen
Annonce

Billund: Kurt Termansen, Sødover, fejrer torsdag den 10. september 25-års jubilæum i Lego-koncernen.

Kurt blev i 1995 ansat i intern transport-afdelingen som chauffør - og der har han været gennem hele hans Lego-karriere.

Kurt startede med at transportere emner fra produktionens højlager til forskellige produktionssteder i Billund. Kurts opgaver har også været at servicere pakkerierne med trailere og veksellad til læsning af færdigvarer samt sørge for information til shippingafdelingen og eksterne transportører om disse.

Da pakkerierne lukkede i Billund, blev Kurts arbejde mere centreret omkring støberi med servicering af trailere til højlager og materialeområder.

Kurt beskrives af Lego som den, der træder til, hvis der er store maskiner, der skal læsses eller aflæsses med afdelingens specialtruck, og det gør han med stor præcision og sikkerhed.Han sørger ligeledes for at holde afdelingens kørende materiel opdateret med lovpligtig årligt syn. Kurt er meget pligtopfyldende og hjælpsom. Han er en god kollega at have i afdelingen, lyder det fra Lego

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce