Annonce
Billund Ugeavis

Løbet tør for udflugtsmål? Udforsk de lokale vandreruter

Skulpturstien i Billund er en ud af flere stier og ruter i lokalområdet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Naturen holder ikke lukket, og der er heldigvis flere vandreruter at udforske i området, hvis man er ved at løbe tør for idéer.

Billund/Vorbasse/Hejnsvig: Naturen er altid åben, og der er flere stier og skove at udforske i lokalområdet. Både Billund, Vorbasse og Hejnsvig har flere afmærkede vandreruter at gå på opdagelse i med varierende natur som hede, skov, eng eller vandløb.

Og så er det ellers bare med at iføre sig praktisk tøj og komme af sted. Detaljerede kort over ruterne findes på kommunes hjemmeside: billund.dk/oplevelser/natur-og-friluftsliv

1 Billund

Store Råbjerg ved Løvlund. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Gå de ni kilometer langs Billunds hjertesti, eller lad dig nøje med de tre og nyd blandt andet kunsten langs skulpturstien.

Ruten Playline er også en del af skulpturstien. Den er 3,6 kilometer og går blandt andet forbi nogle af byens store turistattraktioner.

Længes man derimod efter synet af vand, kan man passende gå to en halv kilometer langs Billund bæk, hvor der i sommerhalvåret går græssende dyr.

Er man til de længere ture ude på heden, er det værd at tage til St. Råbjerg ved Løvlund og følge enten den blå elle røde rute. Den blå er 11 kilometer og fører de vandrende til toppen af Store Råbjerg, som ligger 69 kilometer over havet. Den røde rute er ni kilometer og går gennem hedelandskabet.

2 Vorbasse

Vorbasse har flere hjertestier med start ved fritidscentret. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Vorbasse har flere stier at byde på.

Den gule hjertesti er 3,6 kilometer og går gennem åbent landskab samt skoven vest for Vorbasse.

Den røde hjertesti er 3,7 kilometer og går både gennem skov og langs marker.

Den grønne hjertesti er 3,8 kilometer og går gennem Billund Kommunes fredskov, hvilket betyder, at skoven er beskyttet mod rydning.

Den blå hjertesti er 4,5 kilometer og går blandt andet forbi Vorbasses ældgamle kirkegård og Troldhedebanen med dens æbletræer, der stammer fra togpassagererne, som smed æbleskrog ud af togvognenes vinduer.

3 Hejnsvig

Hjertestien i Hejnsvig begynder ved kirken. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Hejnsvig har sin egen 4,8 lange hjertesti. Den går blandt andet forbi en sø, legepladser og fredede gravhøje.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce