Annonce
Billund Ugeavis

Lastbilchauffør væltede benzinanlæg

Mødet med en lastbil var mere, end benzinanlægget ved Dagli' Brugsen i Hejnsvig kunne klare. Anlægget væltede ganske enkelt. Ingen mennesker kom dog noget til ved uheldet. Foto: Alex Hermann
En chauffør, der tirsdag morgen skulle aflevere varer til Dagli' Brugsen i Hejnsvig, havde ikke set sig tilstrækkeligt godt for. Resultatet blev, at hele benzinanlægget blev braget ned.
Annonce

Hejnsvig: Brugsuddeler i Dagli' Brugsen i Hejnsvig, Erik Laursen, fik tirsdag en noget anderledes arbejdsdag, end han umiddelbart havde forestillet sig. Kort efter klokken syv kom en kunde ind i den netop åbnede forretning og fortalte, at brugsuddeleren hellere måtte gå ud og se lidt nærmere på benzinanlægget. For der var vist noget, der ikke var helt, som det burde være.

Da Erik Laursen kom ud, blev han mødt af et noget aparte syn, da hele benzinlægget lå nede på jorden.

- Det var en lastbilchauffør, som skulle ind og aflevere nogle ting til butikken. Han valgte så at køre ind ved benzinanlægget, og han kom til at påkøre anlægget, så det væltede, fortæller Erik Laursen.

Når jeg ser, at taget er væltet ned, er jeg bare glad for, at der ikke stod en kunde og var ved at tanke. For så kunne det være endt helt galt. Når uheldet endelig skulle være ude, har vi været heldige.

Erik Laursen, brugsuddeler, Dagli' Brugsen, Hejnsvig

Annonce

Kun døde ting

Brugsuddeleren fik øjeblikket trykket på nødstoppet og alarmeret de nødvendige myndigheder. Han kunne heldigvis hurtigt konstatere, at ingen mennesker havde været i nærheden, da uheldet skete, og den mængde benzin, som ikke kunne undgå at løbe ud, samlede sig, så den efterfølgende kan blive samlet op. Der er altså heller ikke sket den nogen nævneværdig miljømæssig skade.

Erik Laursen har allerede været i kontakt med sit forsikringsselskab, og der er nu ved at blive ryddet op. Han ærgrer sig over uheldet, men glæder sig over, at det kun er selve anlægget, der har fået skrammer.

- Det er døde ting. Hvis det havde ramt en kunde, som stod og var ved at tanke, havde det været noget helt andet, siger Erik Laursen.

Hvornår bilisterne i Hejnsvig igen kan komme til at tanke benzin ved den lokale brugs, kan uddeleren endnu ikke sige noget om. Han arbejder på højtryk på at få det løst så hurtigt som muligt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce