Annonce
Billund Ugeavis

Lego House har slået sin besøgsrekord

Uge 7 var rekorduge for Lego House. PR-foto
Lego House har i vinterferiens uge 7 slået sin egen rekord og haft den bedste uge nogensinde målt på antallet af besøgende.
Annonce

Billund: Når det føles som om, at regnen og blæsten ingen ende vil tage, er det sidste mange har lyst til at være uden for.

Der kan i hvert fald være noget om, at børnefamilier har prioriteret indendørsaktiviteter i den netop for mange overstået vinterferie.

Lego House har netop i uge 7 slået deres rekord med antallet af besøgende.

Hele 11.815 gæster kiggede forbi det store hvide oplevelseshus i den forgangne uge.

- Vi er lige kommet ud af en fantastisk vinterferie her i uge 7. Faktisk har det været den bedste uge nogensinde i Lego House, hvis vi tæller på antal gæster, men vi er næsten endnu mere glade for, at det er lykkedes at fastholde det tårnhøje tilfredshedsniveau blandt gæsterne, lyder fra kommunikationschef ved Lego House, Trine Nissen.

Også årskortet har været populært:

- Hele 6 procent af vores gæster har konverteret deres billet til et årskort, og det tager vi altså også som en kæmpe cadeau, lyder det fra Trine Nissen.

Sidste gang Lego House slog sin rekord i forhold til antallet af besøgende på en uge var sidste sommer.

I uge 30, der lå midt i industriferien, besøgte 11.308 den populære attraktion.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce