Annonce
Billund Ugeavis

Legoland undersøger mulighed for tidligere åbning

Legoland undersøger muligheden for, om det kan blive muligt at åbne tidligere end 8. juni, som er den dato, der hidtil har været sigtet imod. Arkivfoto
Det er fortsat 8. juni, der er den officielle åbningsdag for Legoland. Efter seneste melding fra regeringen bliver muligheden for en tidligere åbning dog undersøgt.
Annonce

Billund: Der bliver arbejdet på højtryk i Legoland for at få gjort alt klar til årets åbning, som efter planen bliver den 8. juni. Nu er der imidlertid en chance for, at åbningen kan blive endnu tidligere.

Politikerne i Folketinget blev i denne uge enige om, at endnu flere ting skal have lov at åbne tidligere end oprindeligt planlagt. Det drejer sig blandt andet om forlystelsesparker, som oprindeligt havde været stillet i udsigt, at de kunne åbne den 8. juni. Den frist er nu blevet fremskyndet, så de udendørs forlystelsesparker har mulighed for at åbne allerede fra torsdag den 27. maj.

Om det bliver muligt for Legoland at åbne så hurtigt, er endnu for tidligt at sige noget om.

- Vi er i fuld gang med at implementere de retningslinjer, vi tidligere har fået fra myndighederne, og hvis vi kan nå at være klar med det hele før den 8. juni, som vi indtil nu har arbejdet hen imod, så vil vi åbne tidligere, siger Kasper Tangsig, pressechef i Legoland.

Hurtigere genåbning

En politisk aftale betyder, at bl.a. teatre, kunsthaller, biografer og zoologiske haver har fået mulighed for straks at genåbne.

Fra den 27. maj kan offentligt ansatte i Jylland og på Fyn vende tilbage til deres pind, ligesom bl.a. udendørs forlystelsesparker igen har mulighed for at åbne.

Annonce

Mange tiltag skal på plads

Legoland kommer til at åbne med visse restriktioner. Der vil være et loft over, hvor mange mennesker der må lukkes ind, da myndighederne kræver et bestemt antal kvadratmeter pr. person. Der skal desuden laves en lang række foranstaltninger - blandt andet for at sikre, at folk ikke står for tæt, når de eksempelvis står i kø til en forlystelse.

- Der er rigtig mange tiltag, vi skal have på plads, og vi regner med, at vi har en afklaring på mandag i forhold til, om det er muligt at åbne før, siger Kasper Tangsig.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce