Annonce
Billund Ugeavis

Lokal tamilsk familie er trådt ind i år 2052

Ritualet er i gang. Fra venstre ses Anishan, Ashmilla, Anunitha, Vani og Thasan. Børnene og Vani hedder Kalaithasan til efternavn, mens Thasan hedder Thiyagarajah. Det skyldes den tamilske tradition for efternavne. Foto: Jacob Schultz

Billund: Så er det blevet år 2052 for tamilerne, og i torsdags blev det fejret. Torsdagen er nemlig den vigtigste dag i det fire dage lange nytår, for det er dagen, hvor man siger tak til solen for den gode rishøst. Derfor er det også en fejring, der foregår omkring solopgang.

På Fyrrevænget havde de tre børn sikret sig nogle fritimer fra morgenstundens onlineundervisning, og Kalaithasan - også kaldet Thasan - Thiyagarajah mødte lidt senere på arbejde på Lego.

I hjemmet i Billund bor tre generationer. Thasans mors kaldenavn er Mani. Foto: Jacob Schultz

Forberedelserne krævede nogle timers arbejde af især moren i familien, Vani, der lavede mad, som der blev dækket op med på terrassen. Vigtigst er den tamilske risengrød, men der var også frugt, sukkerrør, kager og kokosnød til solen. Efter den symbolske ofring blev maden taget ind i huset for at blive spist. Det smager i øvrigt fremragende.

Thasan Thiyagarajah er formand for Det Tamilske Samordningsudvalg i Grindsted og Omegn. De plejer at mødes søndagen efter nytåret til en fælles fejring, men det har coronakrisen forhindret.

Et billede af Thasans far hænger i hjemmet. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Annonce