Annonce
Billund Ugeavis

Lokaler på Gammelbro er til leje

Den tidligere Faktabutik har fået ny facade, der åbner for muligheden for nye erhverv. Foto: Lise Nørgaard
Efter Capital of Children er flyttet fra Gammelbro til større lokaler på Kløvermarken, er der nu 13-1400 kvadratmeter butikslokaler til udlejning centralt i byen.
Annonce

Billund: 13-1400 kvadratmeter butikslokaler står lige nu tomme midt i byen på Gammelbro i Billund. Børnenes Hovedstad/Capital of Children er netop flyttet til større lokaler på Kløvermarken, mens det lokale, der tidligere husede en Fakta-butik, er blevet bygget om blandt andet med en ny facade med vinduer ud mod Lego House.

- Vi glæder os til at få nye lejere ind. Vi har valgt at lave den faste mur om ud mod Gammelbro og har sat vinduespartier og en ny indgangsdør i, siger direktør og medejer af firmaet Duras, Mogens Zinck.

Firmaet ejer stueetagen på Gammelbro og lejer lige nu - udover de tomme arealer - lokaler ud til et pizzeria.

Det tidligere Fakta-lokale er blevet lavet om, så det kan deles om i tre lejemål.

- Vi har ikke mulighed for at få en ny dagligvarebutik ind, fordi p-pladserne var ejet af kommunen, som nu er blevet solgt til Kirkbi, der er ved at opføre et hus her, siger Mogens Zinck.

Lokalerne har en god beliggenhed centralt i Billund, og Mogens Zinck ser mange muligheder.

- Her kan være alt fra restauranter til tøjbutikker til Røde Kors, siger han. Og der er mange muligheder for at få det, som man gerne vil have det.

Duras

Duras A/S blev etableret i 2009 med baggrund i finanskrisen.

Firmaet opkøber nødlidende ejendomme med høj finansieringsgrad, men er også køber til velfungerende ejendomme på kontantbasis.

De har fokus på udlejning af attraktive bolig- og erhvervslejemål og fokus på at sikre kvalitet i udlejningen.

Læs mere på duras.as

Lige nu er det et stort råt lokale bag facaden, men der er mulighed for at dele lokalet op i flere bidder. Foto: Lise Nørgaard
Gammelbro-lokalerne, som Capital of Children netop er flyttet ud af. Foto: Lise Nørgaard
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce