Annonce
Billund Ugeavis

Massøren Carina rykker ind hos FysioDanmark

Carina Öhlund bliver fra 6. april massør his FysioDanmark. Arkivfoto: Kristina V. Skjoldborg
Carina Öhlund bliver ny massør hos FysioDanmark i både Billund og Grindsted.

Billund/Grindsted: Massør Carina Öhlund, der ejer en mindre klinik på Kløvervej 24, bliver nu også at finde hos FysioDanmark i både Billund og Grindsted fra den 6. april, når massørerne igen må starte op efter coronanedlukningen.

- Der er blevet taget rigtig godt imod mig, fortæller Carina Öhlund i en pressemeddelelse.

Og hun fortsætter:

- Ved at flytte til FysioDanmark kan jeg have den daglige faglige sparring med fysioterapeuterne, hvilket er med til at udvikle mig til en endnu bedre massør.

Carina Öhlund har været uddannet massør siden 2017.

Annonce

Giver god mening

Foruden massage tilbyder klinikkerne også fysioterapi og osteopati. I Billund er der desuden også et træningscenter.

Ifølge klinikejer Lars Nikolajsen giver det kun god mening at få en massør mere til Billund, hvilket der også er på hans klinikker i Varde og Esbjerg.

- Nogle problematikker i kroppen vil falde uden for det fysioterapeutiske felt. Det kan være, man er lidt anspændt i musklerne, og det er her, Carina kan hjælpe. Når fysioterapeuter og massører er i samme hus og samarbejder, kan de også henvise patienterne til hinanden, forklarer Lars Nikolajsen.

Carina Öhlund har en fortid som 3D-designer, men efter 20 år valgte hun at sadle om og uddannede sig som massør.


Ved at flytte til FysioDanmark kan jeg have den daglige faglige sparring med fysioterapeuterne, hvilket er med til at udvikle mig til en endnu bedre massør

Carina Öhlund


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce