Annonce
Billund Ugeavis

Masser af høringssvar fra Billund imod motorvejen

Hærvejsmotorvejen - Ny Midtjysk Motorvej - skal aflaste E45. Foto: Mette Mørk
Mere end 150 Billundborgere har blandet sig i debatten om Ny Midtjysk Motorvej. Mange peger på en linje øst om Billund.
Annonce

Billund: Spørger man borgere i Billund om deres holdning til en ny midtjysk motorvej, peger mange på, at motorvejen bør gå øst om Billund - altså stik modsat af det, som er Billund Kommunes officielle holdning, nemlig at motorvejen bør gå vest om Billund.

Vejdirektoratet har i løbet af foråret modtaget omkring 700 høringssvar fra borgere, interesseorganisationer og myndigheder om Ny Midtjysk Motorvej - også kendt som Hærvejsmotorvejen, heriblandt mange fra Billund.

Annonce

Konstant støj

Et decideret opråb kommer samlet fra 97 underskrivere, bosat fortrinsvis i Sønderkær, men også i midtbyen og andre vest- og sydlige dele af Billund.

Som bosiddende i Billund peger de blandt andet på, at de vil komme til at leve i en konstant støj, hvis motorvejen anlægges vest om byen, nemlig fra lufthavnen i øst og motorvejen i vest.


Store naturværdier forringes permanent, og uforstyrrede naturområder ødelægges. Og med god grund kan vi spørge, om det er det værd?

97 Billundborgere


Også fra områderne nord for byen, fra borgere bosat på Stilbjergvej og Elkjærhøjevej, er der høringssvar, som peger på, at en østlig motorvej om Billund vil være mest skånsom for byen.

Annonce

Er det det værd?

Fælles for de fleste høringssvar er dog, at de i høj grad betvivler værdien af en motorvej overhovedet.

Høringssvarene bliver taget med i betragtning, når Folketinget i sidste ende skal beslutte, om motorvejen overhovedet skal bygges, og hvilken linjeføring der i givet fald skal anlægges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce