Annonce
Billund Ugeavis

Mathias Pettersson elsker at danse: Som dreng bliver der lagt mærke til dig

Mathias er 14 år og skal til at og skal til at gå i 8. klasse efter sommerferien. Foto: Kristina V. Skjoldborg
I begyndelsen holdt han det for sig selv, men i dag viser Mathias Pettersson gerne et "move" og går til dans som den eneste dreng på sit hold.
Annonce

Billund: I begyndelsen øvede han kun, når han var alene hjemme. Men en dag ville den dengang 13-årige Mathias Pettersson gerne vise sine forældre, hvad han havde lært sig selv.

- Vi anede ikke, han havde danset, og vi blev meget overraskede over, hvor meget han havde lært, siger Mathias Petterssons mor Anja Pettersson.

Mathias er vild med at danse.

Det hele begyndte med youtube-videoer, hvor han lærte sig selv koreografien fra musikvideoerne, men han ville mere, og begyndte derfor til dans. Nu har han danset i et års tid på Hips Dance Studio på Refborg i Billund, som den eneste dreng på holdet, vel at mærke.

- Inden jeg begyndte, blev jeg advaret af nogle venner om, at der ville blive lagt mærke til mig, fordi jeg er dreng, så mine moves skulle være "spot on", fortæller Mathias med et smil.

Han har dog prøvet at hive nogle af sine venner med, men det er ikke helt let.

- Jeg har næsten kunnet overtale min ven, der også kan lide at danse, men han synes ikke, han gør det godt nok, selvom det jo ikke er det, det handler om. Man skal gøre det, fordi man kan lide det, siger Mathias, der bestemt ikke har opgivet at overtale vennen.

Jeg lavede ikke det der "1-2-3", men kunne høre på musikken, hvornår jeg skulle gøre hvilken bevægelse.

Mathias Pettersson, 14 år
Annonce

K-Pop

Mathias Pettersson danser inden for en særlig genre kaldet "K-pop". K-pop er oprindeligt en musikgenre, der stammer fra Sydkorea og er en blanding af mange forskellige musikgenrer. Fælles for de forskellige K-pop bands er, at der er tale om musikgrupper, der synger og danser en koreograferet dans.

Det er netop dansene, der fascinerer Mathias. Han finder musikvideoerne på YouTube og øver dem, indtil de sidder lige i skabet. Da han begyndte til dans i Billund, var det derfor en helt ny måde at danse på, end hvad han havde været vant til.

- Jeg syntes, det var lidt mærkelige bevægelser, vi skulle lave i begyndelsen, forklarer Mathias, der også skulle vænne sig til at tælle takter.

- Jeg lavede ikke det der "1-2-3", men kunne høre på musikken, hvornår jeg skulle gøre hvilken bevægelse.

Underviseren til dans blev hurtig nysgerrig efter, hvad det der "K-pop" var for noget, og selvom Mathias kun var i gang med sit første år, fik han indflydelse på undervisningen.

- Jeg fik lov til at komme med forslag til noget af koreografien i gruppekonkurrencen, siger Mathias og smiler stort.

Annonce

Håndbold eller dans

Mathias Pettersson er også en rigtig håndbolddreng, og har dyrket sporten i flere år. Han er sågar skrevet op til en efterskole i 10. klasse med en håndboldlinje. Men så kom dansen ind i billedet.

- Jeg er også blevet skrevet op til en efterskole med en danselinje, fortæller Mathias. Hvis han vælger den linje, skal han endnu engang forberede sig på, at han kan blive den eneste dreng.

- Jeg tror, det bliver fint nok, for der er også drenge på de andre efterskolelinjer, og jeg er også den eneste dreng til dans i i Billund.

Men han medgiver, det er svært at vælge, for håndbolden betyder stadig en del. Én ting er i hvert fald sikkert; Dansen er kommet for at blive.

- Dans gør mig glad, siger Mathias uden tøven og med et stort smil.

Mathias Pettersson

14 år

Bor i Billund sammen med sin mor, far og lillebror

Skal til at gå i 8. klasse

Danser K-pop i sin fritid

Har danset i et år på Hips Dance Studio, der holder til på Refborg

Spiller også håndbold i sin fritid

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce