Annonce
Billund Ugeavis

Midt- og vestjylland får nyt revisionsselskab

I spidsen for Revenu står administrerende direktør og revisor, Thomas Tinghøj (t.v.), samt direktør og registreret revisor, Jens Elkjær Larsen (t.h.). Pressefoto.
Annonce

Revenu er navnet på et helt nyt og alligevel erfarent revisionsfirma i det midt- og vestjyske. Med base i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg vil de 20 ansatte løse opgaver for små og mellemstore virksomheder.

- Mange af de større revisorvirksomheder jagter de større kunder. Vi vil gerne være den virksomhed, der også giver de mindre, ofte ejerledede, virksomheder en god og personlig rådgivning og service, siger administrerende direktør Thomas Tinghøj.

Revenus fire afdelinger holder til hos medejeren, rådgivningsvirksomheden Sagro.

- Sagro har fokus på landbrugskunder og har derudover betjent kunder i en række øvrige erhverv. Med Revenu kan vi sætte fuldt fokus på det behov for service og rådgivning, som de små og mellemstore ejerledede virksomheder typisk har, forklarer Thomas Tinghøj.

Navnet Revenu er valgt på baggrund af det engelske ord revenu, der betyder omsætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Samfundssind

Annonce