Annonce
Billund Ugeavis

Ny udstilling hos Billund-galleri viser både keramik og billeder

Akvarel af Fritze Lundstrøm, som blandt andet har udstillet på en international udstilling i Italien. Privatfoto
Juleudstillingen hos Galleri Sam byder på værker af seks forskellige kunstnere - hvis billeder og keramik klæder hinanden.
Annonce

Billund: Galleri Sam på Grenevej er klar til at åbne årets juleudstilling lørdag 16. november; der er fernisering kl. 14-17.

På udstillingen kan man se værker af seks anerkendte kunstnere.

Det er blandt andet keramikeren Kirsten Holm, som deltager i udstillingen med nye unika keramikværker.

Gallerist Karin Pedersen har desuden taget to nye kunstnere ind, som ikke tidligere har udstillet hos hende.

Den første kunstner, Anna Grethe Aaen deltager med oliemaleri og neopastel. Anna Grethe Aaen har til udstillingen udviklet et særligt efterårs- og vinter-skovtema.

Annonce

Italien tur-retur

Den anden nye kunstner i galleriet er Fritze Lundstrøm. Hun arbejder hovedsagelig med akvarel og deltager i udstillingen med en række nye akvareller. På udstillingen vises blandt andet den akvarel, der var blevet udvalgt til at repræsentere Danmark på en verdensomspændende akvareludstilling i Fabriano, Italien. 1.300 kunstnere fra hele verden deltog i denne udstilling – heraf kun to fra Danmark.

Desuden præsenterer juleudstillingen på Galleri Sam igen i år værker af de kendte kunstnere, Albert Bertelsen, Nis Schmidt og Svend Aage Madsen. De tre kunstnere deltager med oliemaleri, akrylmaleri, grafik og mixed media.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce