Annonce
Billund Ugeavis

Ny virksomhed: ’Blæksprutten’ Bianca hjælper til, hvor der er behov

Bianca Søndersø Madsen er gået selvstændig med et rengørigns- og malerfirma, kaldet 'Blæksprutten'. Foto: Martin Ravn
Bianca Søndersø er blevet selvstændig med sit eget firma, hvor hun tilbyder at give en ekstra hånd til diverse praktiske opgaver.
Annonce

Vorbasse: Siden begyndelsen af august har 35-årige Bianca Søndersø Madsen været selvstændig med sit firma "Blæksprutten". Hun kører rundt til kunder og gør rent, maler, laver havearbejde, handler ind eller noget helt femte.

Bianca Søndersø er bogstavelig talt en blæksprutte, der ordner lidt af hvert.

- Jeg hjælper med det, folk nu har behov for, forklarer Bianca, der oprindeligt er butiksuddannet inden for guld og sølv. Et erhverv, der ikke umiddelbart minder om jobbet som blæksprutte.

- Jeg har altid været meget selvstændig og gjort tingene selv.

Jeg er meget perfektionistisk og vil have at tingene bliver gjort ordentligt. Det er vigtigt for mig, at folk er tilfredse

Bianca Søndersø Madsen, ejer af 'Blæksprutten'
Annonce

Mest i Vorbasse

Lige nu har Bianca mest opgaver i og omkring Vorbasse, men målet er, at kendskabet til Blæksprutten skal udbredes til flere byer.

- Min plan er, at firmaet skal kunne køre rundt rent økonomisk, og jeg vil også rigtig gerne længere ud til andre byer i kommunen, siger Bianca, der inden så længe også begynder at sælge maling.

Bianca Søndersø Madsen nyder friheden og at være herre over sin egen tid, men det vigtigste er alligevel kunderne.

- Jeg er meget perfektionistisk og vil have at tingene bliver gjort ordentligt. Det er vigtigt for mig, at folk er tilfredse, siger Bianca.

Annonce

Sofaen bliver for kedelig

Tanken om at blive selvstændig kom for alvor til hende omkring juletid 2018.

- Jeg har altid haft lyst og mod på at have mit eget, siger Bianca, der fik stor opbakning hjemmefra og særligt fra sin mand, Brian.

De købte de remedier, der skulle bruges, når man er ’blæksprutte’, og for at gøre folk opmærksomme på det nye firma, lavede Bianca også flyers.

- Vi kørte rundt med dem til alle postkasser i Vorbasse, forklarer hun.

Rundturen i byen kom hende til gavn.

- Jeg blev meget overrasket over, hvor mange der kort tid efter kontaktede mig. Det havde måske også nyhedens interesse, så jeg er spændt på, om det fortsætter, siger Bianca, der er fast besluttet på at gøre sit for, at interessen fortsætter. Hun er nemlig ikke en person, der sidder stille.

- Jeg skal være i gang hele tiden. Jeg kan godt sætte mig for, at jeg vil tage en hel dag på sofaen og se serier, men så ser jeg et afsnit og stopper. Det bliver simpelthen for kedeligt, siger hun med et smil.

Bianca Søndersø Madsen

35 år

Bor i Vorbasse sammen med sin mand Brian og deres to børn

Ejer af firmaet 'Blæksprutten', der er et rengørings- og malerfirma

Laver dog også havearbejde og handler ind for kunder

Bianca Søndersø Madsen har allerede en del opgaver og aftaler, men der er plads til flere. Foto: Martin Ravn
Til dagligt bor Bianca Søndersø Madsen i Vorbasse. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce