Annonce
Billund Ugeavis

Nyt Facilitator Akademi skal lære voksne at samskabe med børn

Et uddannelsesforløb på Facilitator Akademiet strækker sig over tre måneder og består af et intromøde, fem kursusdage og et afsluttende event med oplæg fra deltagerne. Derudover er der afprøvninger i praksis, udviklingsmøder i organisationen og læsning af relevant litteratur inden for feltet. PR-foto: Jakob Schneider
Voksne kan lære lige så meget af børn, som børn kan lære af voksne. Nyt Facilitator Akademi skal derfor lære voksne at samskabe med børn.

Billund: Børn er eksperter i eget liv og er en uudtømmelig inspirationskilde. Men hvordan kan børns viden og perspektiver omsættes til bedre læringsmiljøer eller nye produkter og services?

Coc Playful Minds vil nu ifølge en pressemeddelelse transformere måden, hvorpå vi udvikler fremtidens løsninger i institutioner, virksomheder eller kulturlivet. Metoderne er ikke blot inddragelse, men reel samskabelse med børn.


Samskabelse med børn handler om at forstå og inddrage børns perspektiver og måder at se verden på.

Sara Bæklund Daugaard


Efter to års forberedelse sammen med både forskere, praktikere og børn skal et nyt Facilitator Akademi ved Coc Playful Minds nu inspirere danske skoler, iværksættere, virksomheder og organisationer i samskabelse med børn. Her stilles den nyeste viden og gennemprøvede metoder til rådighed.

Annonce

Skal klæde de voksne bedre på

- Samskabelse med børn handler om at forstå og inddrage børns perspektiver og måder at se verden på. Dels kan det give helt nye kreative dimensioner. Det er jo naturligt og respektfuldt at inddrage børn i det, der vedrører dem. Men det er en kunst at skabe rammer for ligeværdig deltagelse i en proces for børn og voksne. Der er mange ting på spil og det kræver en helt særlig etisk bevidsthed, forklarer Sara Bæklund Daugaard, master of co-creation hos Coc Playful Minds, ifølge pressemeddelelsen.

Mange kan mangle viden om og værktøjer til at samskabe bedst muligt med børn. Formålet med Facilitator Akademiet er at give deltagerne indsigt i forskning om samskabelse, introduktion til og afprøvning af konkrete samskabelsesmetoder, øget bevidsthed om "safeguarding" af børn og solid etisk indsigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce