Annonce
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Lego House set ved juletid. Arkivfoto: Ulrik Wulf Nielsen

Læserbrev: Når noget bliver revet ned og må lade livet, opstår der ofte nye muligheder, hvis man er åben overfor det. I sidste uge blev nedrivningen af Billunds tidligere butikstorv afsluttet. Og hvad er der kommet til syne, nu hvor de to sidste huse er væk?

Prøv at gå en tur på skulpturstien fra Hotel Propellen med retning mod vest, og når du kommer til Billund Centret og lader blikket vandre over på Lego House, så ser du endnu en flot detalje på det fantastiske hus. Trapperne sammen med bygningen ligner en stor flot skulptur, som gør mig i godt humør at se på. Den oplevelse har jeg ikke fået tidligere, når jeg set Lego House fra den side, måske har afstanden til bygningen været for kort. Så jeg håber, at jeg i lang tid kan blive ved med at opleve den flotte skulptur.

På den modsatte side af Lego House behøver jeg ikke lige så stor afstand for at få et flot syn. Når jeg står på hjørnet af Byens plads og Gammelbro danner trapperne nærmest et udsnit af et amfiteater, så bygningen har forskellige udtryk fra de forskellige sider. Når jeg står der, kommer jeg til at mindes min første operaoplevelse, Tosca i Rom i 1967 i Caracallas termer. Ganske vist var det ikke et amfiteater, men en badeanstalt.

Kunne det ikke være spændende med en operaopførelse på det sted en dejlig varm sommeraften.


Jeg håber, at jeg i lang tid kan blive ved med at opleve den flotte skulptur.

Grete Fink
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce