Annonce
Billund Ugeavis

På tur med et svævefly: Ned med styrepinden. Længere ned, længere ned. Ikke så hurtigt!

2000 fod - omkring 600 meter oppe. Foto: Chresten Bergh
Faldskærmen og brækposen var klar, da redaktionen besøgte Billund Svæveflyveklub og fik sig en flyvetur over det midtjyske landskab.
Annonce

Nok er der en lufthavn i Billund, men man kører forgæves, hvis man vil svæveflyve. Tager man derimod 44 kilometer mod nord, dér finder man Billund Svæveflyveklub.

Hans Christian Hollen, kaldet HC, tager imod mig på den grønne græsmark ved den Midtjyske Motorvej sammen med sin kone Lotte Engeholm. De er begge svæveflyvepiloter og har fløjet i mange år.

Jeg skal på flyvetur sammen med HC, men inden vi sætter os op i flyet, skal sikkerheden være i orden.

- Har du sprunget i faldskærm før? spørger Lotte og rækker en blå vest frem mod mig.

- Nej, svarer jeg med skræk i stemmen.

Jeg troede ikke, det var en del af planen, men HC beroliger mig:

- Se det som en redningsvest. Man håber ikke at få brug for den, men den er rar at have.

HC viser, hvordan jeg skal placere mig i det lille 300 kilo tunge fly. Det er som at sidde i en lænestol, spændt fast med fem seler.

- Jeg har en gave til dig, inden vi starter, siger HC og roder i sin bukselomme. Han giver mig en klar plastpose.

- Og så taler vi ikke mere om, hvad den skal bruges til.

I princippet kunne vi skifte navn, men det er også et kulturspørgsmål i svæveklubkredse. Alle svæveflyveklubber har deres egen kultur, og deres måde at gøre tingene på.

HC, pilot i Billund Svæveflyvepilot
Annonce

Fra Billund til Midtjylland

Billund Svæveflyveklub har eksisteret siden 1964. Først i Billund, men en stor lufthavn med mange afgange og små svævefly er ikke en god cocktail. Derfor rykkede klubben senere til Vandel og i 2013 til Arnborg. Der er omkring 50 medlemmer i klubben, og cirka halvdelen er aktive.

- Det sker, at medlemmer holder en pause med flyvningen. Det kan være på grund af børn eller andet, men så vender de tilbage igen senere, fortæller HC, der har fløjet i klubben siden 1995.

Man må svæveflyve med en voksen, når man fylder 14 år, og alene når man er 16 år. De fleste i klubben er på nuværende tidspunkt i begyndelsen af 40'erne og med enkelte i 20'erne.

Hemmeligheden bag svæveflyvning er, at ramme termiske bobler. Termik udløses af solens opvarmning af jorden. Når luften lige over jorden har nået en tilstrækkelig temperatur, vil den begynde at stige opad. Så længe den opadstigende luft afkøles langsommere end temperaturfaldet med højden i luften omkring, vil den opadstigende luft eller boble blive ved med at stige til den bliver til en cumulussky, også kaldet blomkålssky. Det er disse skyer, piloterne går efter, for de giver flyet opdrift.

På en rigtig god dag, kan piloterne flyve helt til Holstebro og endda så langt som til Skagen.

Annonce

Afgang

De fleste svævefly har ingen motor, og det har den, HC og jeg skal flyve i, heller ikke. Den skal trækkes op af et lille motordrevet fly. HC kalder over radioen, og der gives klarsignal. Så begynder det.

Det bumler, ryster og suser i maven, da propelflyet kører af sted hen over græsmarken med svæveflyet slæbende efter sig. Men så letter den, og vi letter også. Opad og opad. Jeg mærker tydelig turbulens, men flyet, der trækker os, er upåvirket. Jeg kigger ud af vinduet, og det svært ikke at blive begejstret.

- Nej, hvor er det vildt! udbryder jeg.

Så lyder der et ordentligt smæld. Tovet, der forbinder os til flyet foran, er sluppet, og vi er ikke længere bag det motordrevne fly.

Vi er alene i 2000 fod, og der er helt stille.

Billund Svæveflyveklub

Beliggende på Svæveflyvecenter Arnborg.

Har eksisteret siden 1963.

Man kan være medlem med eller uden sit eget fly.

Det koster 725 kr. om måneden for at være aktiv medlem af klubben uden eget fly.

Der kan tegnes et prøvemedlemskab på tre måneder for 1200 kr.

Billund Svæveflyveklub uddanner også nye svæveflyve piloter.

Man må begynde at flyve, når man fylder 14 år.

Som udgangspunkt kan alle lære at svæveflyve, hvis bare man er sund og rask.

Læs mere om Billund Svæveflyveklub på deres hjemmeside: beta.bsk-billund.dk.

Annonce

Billund er kultur

Fælles for mange af medlemmerne er, at de ikke har adresse omkring Billund.

HC og Lotte bor i Nordsjælland, andre så langt som på Falster. Cirka hver 14. dag tager de turen til klubben for at flyve og være sammen med andre flyentusiaster. Heldigvis er der hytter tilknyttet området, som flere benytter.

Selvom klubben er meget langt fra Billund, og flere medlemmer bor øst for Storebælt, hedder klubben stadig Billund Svæveflyveklub.

- I princippet kunne vi skifte navn, men det er også et kulturspørgsmål i svæveklubkredse. Alle svæveflyveklubber har deres egen kultur, og deres måde at gøre tingene på. Kommer man fra en bestemt klub, kommer man også fra en bestemt kultur, siger HC.

I "Billund" går de op i de sociale, og hygger sig. De afholder både klubaftener, sommerlejre, familiedage og medlemmernes familier er altid velkomne på pladsen.

- Vi kender efterhånden hinanden godt, og vi passer på hinanden. Det er det, der ligger i at svæveflyve, for ingen er interesseret i, at der skal ske hinanden noget, forklarer Lotte.

Svævelfyvet er spændt fast med et tov til det motordrevne fly, og det er nu klar til afgang. Foto: Chresten Bergh
Annonce

I luften

Jeg overtager styringen.

- Det er lige som at styre en cykel, forklarer HC, hvilket jeg nu ikke er helt enig med ham i. Jeg har pedaler ved mine fødder, der får flyet til at dreje og en styrepind, der "vipper" flyet frem og tilbage eller til siden.

- Du flyver lidt langsomt, og hvorfor drejer du hele tiden til venstre? spørger HC, da flyet mod min vilje flyver i cirkler.

- Det ved jeg ikke, jeg vil jo bare flyve ligeud! svarer jeg. HC overtager styringen igen, mens han fortæller lidt om byerne, vi kan se.

Arnborg, Kibæk, Brande og Herning. Han viser også den mark, han en gang måtte lande på, fordi han ikke kunne nå tilbage til flyvepladsen. Når der ingen motor er, må man arbejde med naturens kræfter, og sommetider kan man tage fejl i sin vurdering.

Jeg styrer endnu engang og føler allerede, jeg har mere kontrol. Fra at flyve under 80 km/t er jeg nu på 150, og så flyver jeg endelig ligeud.

Lotte spænder faldskærmsvesten. Foto: Chresten Bergh
Annonce

En livsstil

- Når du flyver, kan du ikke andet. Du er underlagt naturens kræfter, siger Lotte. HC er enig.

- Du får en særlig følelse af frihed, når du flyver, siger HC.

Der er også medlemmer i klubben, som ivrigt deltager i konkurrencer med deres eget svævefly i Danmark og i udlandet, men det er ikke nødvendigt at have sit eget fly for at være en del af klubben. Men om man flyver for hyggen eller konkurrencernes skyld, er det stadig en sport, man går op i med alt, hvad det indebærer.

- Er man sund og rask kan alle lære at svæveflyve, men det er en livsstil, for hvis du ikke holder det ved lige, glemmer du det, siger Lotte.

Det tager en hel sæson med vinterundervisning at få sig et certifikat, og så skal det efterfølgende holdes ved lige med flyvning så ofte som muligt, men mindst en gang om året. Hvis man ikke har fløjet i tre år, mister man sit certifikat.

Der bedes til, det nu bare må gå godt. Foto: Chresten Bergh
Annonce

Landingen

Jeg bilder mig selv ind, at jeg har kontrol over flyet.

- Hvis vi flyver på hovedet, så vender vi os bare om igen, siger HC, og jeg håber, det ikke bliver aktuelt.

Følelsen af kontrol forsvinder, da han beder mig om at styre hen i retning mod flyvepladsen.

- Ned med styrepinden. Længere ned, længere ned. Ikke så hurtigt!, siger HC.

Han får guidet mig i den rigtige retning og overtager herefter. Landingen skal til at begynde. Jorden nærmer sig og med et bum lander vi, og flyet standser.

Heldigvis fik jeg ikke behov for plastposen.

Hvilken vej var det nu, styrepinden skulle flyttes? Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Tyv på spil på Søndermarksvej

Billund Ugeavis

Behandlingsskolen Chrysalis

Billund Ugeavis

Så er det nu!

Annonce