Annonce
Billund Ugeavis

Pige- og damefodbold klar til start: - Det er meget sjovere at træne, når man er mange

Pige- og damefodbold i Billund gør klar til at måtte begynde igen - også selvom det bliver uden kampe. Arkivfoto
De udendørs fritidsaktiviteter er ved at gøre sig klar til at komme i gang igen. Det gælder også hos Billund IF, hvor de håber at kunne tiltrække flere piger og kvinder til boldspillet.
Annonce

Billund: Er man vild med fodbold, må de seneste par måneder have været lidt af et mareridt. Dels, fordi der ingen fodboldkampe har været i fjernsynet, men også fordi der heller ikke har været mulighed for selv at spille med kammeraterne i ens lokale klub.

Men det bliver der lavet om på nu, hvor der endnu en gang må åbnes for det udendørs idrætsliv, noget som de blandt andet hos dame- og pigefodbold i Billund Idrætsforening har set frem til.

- Som klub er vi megastolte af at have nogle super engagerede træner, som glæder sig meget til at tage imod piger i alle aldre samt damerne. Vi er selvfølgelig ærgerlig over, at der ikke bliver nogle turneringskampe her i foråret, men sådan er omstændighederne, lyder det fra Vinni Frederiksen, der er kontaktperson i bestyrelsen for alle pige- og damefodboldholdene i Billund IF.

Emilie Hallas spiller selv fodbold på Billund Q, og skal i år være træner for U7og U8 piger. Foto: Privat
Annonce

Ønsker flere piger og kvinder

Hun opfordrer alle piger, teenagere, unge som voksne kvinder med den mindste interesse for fodbold til at melde sig til.

- Vi har en tradition for at være meget sociale, og vi har ofte været af sted sammen til weekendstævner eller træningsture. Og så er det bare sjovere, jo flere vi er, siger Vinni Frederiksen og fortsætter:

- Det er desuden vigtigt med en fødekæde op til seniordamerne, for det er vores ønske, at der er pigefodbold for alle årgange.

Særligt hos dame senior kunne Billund IF bruge nogle flere fodboldentusiastiske kvinder.

- Vi så gerne, at vi kan få et 2 gange 11 mands hold op at stå, for det er meget sjovere at træne, når man er mange, siger bestyrelsesmedlemmet, og pointerer, at trænerne lover, at der er plads til alle på holdene.

Vil man læse mere om holdene og måske tilmelde sig, kan det gøres på hjemmesiden: billundfodbold.dk

Emma Jensen spiller selv fodbold på Billund Q, og skal i år være træner for U7og U8 piger. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce