Annonce
Billund Ugeavis

Plads til forbedringer med unges arbejdsforhold i Billund

Jobpatruljen består af unge frivillige, der bruger noget af deres sommer på at tale med 13 til 17-årige med fritidsjob. PR-foto
Jobpatruljen har været forbi Billund og omegn. Flere steder var de unges arbejdsforhold i orden, men det gjaldt ikke på alle arbejdspladser.
Annonce

Billund: Jobpatruljen er en oplysningskampagne overfor 13 til 17-årige med fritidsjob, og hver sommer tager de rundt i landet og taler med de unge om forholdene på deres arbejdsplads.

I følge en pressemeddelelse fra Jobpatruljen, var der styr på tingene på de fleste arbejdspladser rundt om i Billund og omegn, men Jobpatruljen fandt ved besøg også eksempler på, at reglerne for unge fritidsjobbere ikke altid overholdes.

- Der var en del steder, hvor tingene bare var i orden, men desværre var der også nogle få, hvor der var store problemer, siger HK Sydjyllands ungdomskonsulent, Angelika Thøgersen, der står i spidsen for den sydjyske del af Jobpatruljen.

Annonce

14-årig foretog tunge løft

Da Jobpatruljen kom til Billund og opland onsdag, var det som led i den årlige informations­kampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob. Jobpatruljen er en landsdækkende aktion skabt af HK og 8 andre fagforbund, og i Billund nåede den at besøge 15 virksomheder og fik 9 interviews med unge fritidsjobbere.

- Et sted var det grelt, for der stod en 14-årig på 4-timers vagter, som hun også har på skoledage, og det skete uden kontrakt og lønsedler. Hun betjente kassen, selvom hun ikke må have den opgave, hun fik ikke rigtige pauser, ingen ulempetillæg og ingen feriepenge. Og hun løftede for tunge ting, så hun havde ondt i ryggen. Det er en sag, vores faglige afdeling kommer til at kigge på, fortæller Angelika Thøgersen.

Jobpatruljen består af grupper af engagerede, frivillige unge, der gerne vil bruge lidt af deres sommerferie på at skaffe andre unge bedre løn- og arbejdsvilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rema 1000 skal have ny købmand

Billund Ugeavis

25-års jubilæum i Lego

Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce