Annonce
Billund Ugeavis

Politik: Ulrich Kristensen vil genopstille til Billund Byråd

Ulrich Kristensen sad i Billund Byråd for Venstre i 2013-2017 og for Radikale Venstre januar-august 2018. Arkivfoto
Ulrich Kristensen arbejder på at stifte Lokalpolitisk Forum og gøre comeback i Billund Byråd.
Annonce

Billund: Ulrich Kristensen, tidligere byrådsmedlem for Venstre og for Radikale Venstre, vil tilbage i lokalpolitik. Han satser på at stille op til Billund Byråd ved næste kommunalvalg på sin egen lokale liste, Lokalpolitisk Forum.

Beslutningen skyldes især, at Borgerlisten nu har nedlagt sig selv, og at listens to medlemmer, Ole Marcussen og Heidi Nielsen, har meldt sig ind i Socialdemokratiet.

- Det ærgrer mig, at de ikke har kunnet få det tværpolitiske til at lykkes, og det har jeg lyst til at udfordre. Det er skammeligt, at Socialdemokratiet og Venstre nu bliver endnu mere dominerende. Nu er der to fløje i byrådet. Jeg vil lave den tredje fløj, som viser, at man kan samarbejde på tværs, siger Ulrich Kristensen.

Han opfordrer derfor alle, der kunne tænke sig at være med, til at henvende sig.

- Jeg er allerede i dialog med flere, der lige som jeg vil noget andet end det, der foregår i byrådet i dag, siger han.

Ifølge Ulrich Kristensen vil der være plads til mange forskellige holdninger i Lokalpolitisk Forum.

- Jeg sætter grænsen ved Stram Kurs, men eller betyder det ikke noget for mig, om man er fra Venstre, Radikale Venstre eller noget andet. Lokalpolitisk Forum kan rumme alle holdninger. Man skal være klar til at arbejde tværpolitisk, og der skal være plads til individer, der har alle mulige holdninger - inden for rimelighedens grænse.

Ulrich Kristensen

Ulrich Kristensen sad i Billund Byråd for Venstre i 2013-2017 og for Radikale Venstre januar-august 2018.

Han fik 738 personlige stemmer ved valget i november 2017, hvilket var tredjeflest af alle kandidater.

Han er 48 år, gift og har tre børn. Bor i Billund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce