Annonce
Billund Ugeavis

Pubquiz for fulde huse hos Billund Gastropub

Steve Mackenzie, Mandy Workman og Gabby Banks deltog i Billund Gastropubs første pubquiz. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Alle pladser var optaget, da der for første gang var pubquiz på Billund Gastropub. Og flere arrangementer og events er i vente.
Annonce

Billund: I denne uge holdt Billund Gastropub for første gang pubquiz med hele 90 deltagere, der var klar til at dyste i paratviden og vinde specialøl, glas, tæpper og mindre fadølsanlæg.

De tre venner Steve Mackenzie, Mandy Workman og Gabby Banks deltog med deres hold "The Commonwealth gamers", og de var meget begejstrede over arrangementet.

- Det er et fantastisk initiativ, og her er virkelig hyggeligt, sagde Mandy Workman, der selv er brite og godt bekendt med pubber og pubquizzer fra hjemlandet.

- Vi kan ikke vente til næste gang med at deltage. Der er mange aktiviteter for børn i byen, men vi har manglet noget for de voksne, sagde Gabby Banks, og Mandy Workman supplerede:

- Ja, vi voksne vil også gerne lege!

For ejer Thomas Gullbæk Jørgensen var aftenen også vellykket.

- Det var fedt og en kæmpe succes. Vi havde ikke flere ledige pladser, og der var god stemning, sagde Thomas Gullbæk.

Quizzen bestod af tre runder med hver 10 spørgsmål i meget blandede kategorier, og det gik godt for de tre venner, der både vandt en af runderne og var med i opløbet om at vinde den samlede quiz. De måtte dog på et sidste knald-eller-fald-spørgsmål se sig slået.

Næste gang der er pubquiz er tirsdag den 19. januar 2021 klokken 19.00.

Annonce

Tom Donovan i 2021

Thomas Gullbæk vil ikke afvise, at der også bliver lidt sjov på pubben i december, men intet er endnu fastlagt.


Må vi kun være 90, så er det det, vi gør

Thomas Gullbæk Jørgensen, ejer af Billund Gastropub


Til gengæld er der musik på programmet til Sankt Patricks dag den 17. marts 2021. Sankt Patricks dag er en irsk helligdag, som særligt de irske pubber har taget til sig, så hvad kunne være mere oplagt end at invitere en irsk troubadour til at komme og spille.

Hvem bliver den næste vinder? Foto: Kristina V. Skjoldborg

Derfor kommer Tom Donovan forbi og giver koncert på gastropubben.

- Vi håber på opbakning. Det bliver noget med forsalg og måske spisning inden, men det har vi ikke på plads endnu, siger Thomas Gullbæk og understreger, at bookingen af musikeren er med forbehold på grund af coronavirus.

- Men vi tør godt booke så langt ude i fremtiden, og må vi kun være 90 personer, så er det det, vi gør, siger gastropub-ejeren.

Thomas Mørkenborg var aftenens quizmaster. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Samfundssind

Annonce