Annonce
Billund Ugeavis

Midtjyllands Modeltraktor og Tog åbnet: Håber at kunne tiltrække lokale og turister

Lille Luca på 2,5 år synes også at togene er spændende. Foto: Chresten Bergh
Den nye forening i Billund håber de i fremtiden kan blive en attraktion for både lokale borgere og turister.
Annonce

Billund: Søndag holdt foreningen Midtjyllands Modeltraktor og Tog det første åbent hus i deres nye lokaler på Kobjergvej 9 ved Billund. Det blev med pølser og brød og salg af diverse tog- og traktormodeller.

Et stort bord med små mini-landbrugsmaskiner samt en lille togudstilling stod klar til de store som små besøgende.

Foreningen mangler stadig at få de sidste udstillinger lavet og på plads, men de håber at både lokale som danske og udenlandske turister vil kigge forbi i fremtiden.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at ramme den der turiståre. Det er nok vores helt store drøm, siger Ivan Jørgensen, der er formand i foreningen.

Midtjyllands Modeltraktor og Tog vil have åbent hver anden søndag, hvor alle er velkomne til at komme ud og tage et kig på medlemmernes arbejde eller se på emuerne, lamaerne eller nogle af de andre dyr, der "også" bor på grunden.

Midtjyllands Modeltraktor og Tog

Midtjyllands Modeltraktor og Tog

Holder til på Kobjergvej 9 ved Billund.

Entré 30 kroner, børn under 12 er gratis.

Har åbent hver anden søndag kl. 10-15

Det koster 250 kr. om året at være passiv medlem af foreningen og 450 kr. pr. kvartal som aktiv medlem.

Læs mere om foreningen og dens åbningstider i Facebookgruppen "Midtjyllands Modeltraktor og Tog".

Foreningen vil løbende ændre udstillingerne, så der vil være noget nyt at se på for de besøgende.

Foruden traktorer og tog er der udenfor mulighed for at se dyr som lamaer, emuer, papegøjer og guldfisk.

Annonce

Kaffegrums

Foreningen har selv lavet det landskab, maskinerne er placeret på. De har selv boret de 35.000 huller i pladerne til "majmarkerne", og de forskellige jordtyper har de også selv konstrueret.

- Den helt mørke jord er kaffegrums, vi har ristet i ovnen, for så kommer det til at ligne rigtig jord, forklarer Torben Roed, der er et af foreningens 10 medlemmer.

Vil man være medlem opfordrer formanden, at man enten kommer ned og kigger til dem, når de har åbent eller tager direkte kontakt via Facebook.

- Vi vil rigtig gerne have nye medlemmer, siger Ivan Jørgensen.

Annonce
Annonce
Billund Ugeavis

Hejnsvig Missionshus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce