Annonce
Billund Ugeavis

Sagro ansætter erfaren receptionist

Marete Stampe er ny receptionist hos Sagro i Billund. Foto: PR

Billund/Hejnsvig: I Sagros hus i Billund er Merete Stampe netop tiltrådt som receptionist. Dermed har rådgivningsvirksomheden fået en erfaren medarbejder, der er kendt af mange i lokalområdet.

Over en periode på cirka 17 år har Merete Stampe været ansat i forskellige stillinger hos Lego Gruppen. Derudover har hun været receptionist på rådhuset i den gamle Billund Kommune og kontorassistent på Billund Bibliotek.

Da det nye Lalandia åbnede, blev hun ansat som gæsteservicemedarbejder. Frem til årsskiftet var hun at finde på Hotel Propellen i Billund, hvor man på grund af covid-19 måtte skære i staben.

Annonce

Den 56-årige receptionist er født og opvokset på en gård lige udenfor Billund og bor i dag med sin mand i Hejnsvig.

- Jeg er super glad for nu at være hos Sagro, og jeg ser frem til at lære såvel kunderne som alle mine nye kolleger at kende, siger Merete Stampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

40-års jubilæum hos Sparekassen Kronjylland

Annonce