Annonce
Billund Ugeavis

Sangaften med Lisbeth Smedegaard Andersen i Billund Kirke

Lisbeth Smedegaard Andersen. PR-foto
Annonce

Billund: I samarbejde med Y’s Men indbyder Grene Menighedsråd til en sangaften med Lisbeth Smedegaard Andersen, som er forfatter til mange af de nye salmer, der synges til gudstjenester.

- Foredraget former sig som en salmesangsaften, hvor vi synger nogle af mine salmer, mens jeg undervejs fortæller om de tanker, man gør sig som salmedigter, og om det billedsprog, en ændret omverden kalder på, lyder det fra sangerinden selv i en pressemeddelelse.

Arrangementet forgår onsdag den 23. september klokken 19.30 til 22.00 i Billund Kirke. Der er plads til mellem 80 og 100 deltagere.

Organist Christine Toft Kristensen vil spille og Mads Djernes vil synge for på salmerne. Det koster 25 kroner at deltage inklusiv kaffe.

- Alle er velkommen, om du kan synge eller ej, siger medlem af menighedsrådet, Helga Christensen, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Butikstorvet åbnede med regn og højt humør: - Byen bliver mere levende

Annonce