Billund: På Brunbjergvej 1 var der fredag eftermiddag det helt store åbent hus. Og det var et særligt et af slagsen, for foruden Rønhoffs hundepension er der nu også åbnet en hundesalon på adressen.
Navnet er Rønhoffs hundesalon, og den drives af Iben Rønhoff.
- Vi har knoklet til det sidste, så det er så dejligt at kunne åbne, siger Iben Rønhoff, der er uddannet hundefrisør og altså nu kan se frem til et arbejde som selvstændig.
Rønhoffs hundesalon
- Ligger på Brunbjergvej 1.
- Drives af Iben Rønhoff.
- Tilbyder klipning, ørerens og negleklip af både store og små hunde.
- Læs mere om Iben og hendes salon på facebooksiden Rønhoffs hundesalon.
- Jeg har været spændt, men jeg kan se, at bookingerne tikker ind, lyder det fra den glade indehaver.
I salonen tilbyder hun klipning, ørerens og negleklip af både store og små hunde.
Men selvom salonen står helt færdigt, mangler der én ting endnu.
- Nu mangler jeg bare et badekar, men det er undervejs, forsikrer hun.