Annonce
Billund Ugeavis

Lego giver Billund Kommune 25 millioner kroner: Børnene skal lære gennem leg

Skolechef Morten Kirk Jensen ser frem til at arbejde videre med projektet Playful Learning. Billund Kommune har modtaget en donation på 25 millioner kroner fra Lego Fonden til projektet. Arkivfoto: Joan Karlsen
Billund Kommune har modtaget en donation på hele 25 millioner kroner fra Lego Fonden. Pengene skal over de kommende seks år bruges på Playful Learning - et projekt, der skal få børn til i højere grad at lære gennem leg.
Annonce

Billund Kommune: Skoleeleverne i Billund Kommune skal i endnu højere grad vænne sig til at lære gennem leg. En donation på 25 millioner kroner fra Lego Fonden skal over de kommende seks år bruges på udvikling af Playful Learning - læring gennem leg - i de kommunale skoler.

- Vores børn får her en helt unik mulighed for at bringe alle deres kreative kompetencer i spil - også i fag, som tidligere har kunnet virke bogligt tunge. Det er en fantastisk understøttelse af Børnenes Hovedstad, siger Ann Charlotte Vilstrup (S), der er formand for børneudvalget i Billund Kommune, ifølge en pressemeddelelse.

Annonce

Værdifulde erfaringer

På Vorbasse Skole har man tyvstartet lidt. Her så projektet Playful Learning dagens lys allerede i 2019, og her har der været fokus på en legende og eksperimenterende tilgang til projektet.

25 millioner over seks år

Det er i årene frem til 2026, at Billund Kommune vil modtage samlet 25 millioner kroner fra Lego Fonden til projektet Playful Learning.

Der vil blive ekstra personaleressourcer på skolerne, og hver skole får ressourcer til at etablere et såkaldt Play Lab, som skal understøtte den fysiske tilgang til læring.

- Vi har gjort os værdifulde erfaringer på Vorbasse Skole. Når skemaet brydes ned, opstår der spændende samarbejder på tværs af fag, alder og køn, og børnene oplever i højere grad inddragelse og medbestemmelse i undervisningen. Vi oplever øget motivation og engagement, når vi forandrer eksisterende strukturer og giver plads til refleksion og kreative processer, siger Torben Precht Jensen, der er skoleleder på Vorbasse Skole.

Annonce

Mange hensyn

Alle seks folkeskoler i kommunen bakker op om projektet, der skal løbe over de kommende seks år. En masse arbejde ligger dog forude, og erfaringerne fra Vorbasse viser, at den mere legende tilgang til læring kræver en kulturel ændring hos både skoleledelsen og skolens medarbejdere. Det har man derfor fokus på i kommunens forvaltning.


Vi har gjort os værdifulde erfaringer på Vorbasse Skole. Når skemaet brydes ned, opstår der spændende samarbejder på tværs af fag, alder og køn, og børnene oplever i højere grad inddragelse og medbestemmelse i undervisningen.

Torben Precht Jensen, skoleleder, Vorbasse Skole


- Der er mange nuancer at tage hensyn til, da børn trives forskelligt i forskellige undervisningsformer. Derfor har vi også været særligt opmærksomme på, at Playful Learning organiseres og planlægges i samarbejde med de lokale skoler. Herudover har vi et stærkt fokus på fortsat støtte i den forandringsproces, skolernes ledelser og medarbejdere vil gennemgå, så alle kommer til at opleve den kommende proces som både meningsfuld og lærerig, siger skolechef Morten Kirk Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Taxachauffør blev overfaldet af sin kunde

Billund Ugeavis

Til fællessang i regnvejr

112

To biler stødte sammen på Gammelbro

Annonce