Annonce
Billund Ugeavis

Stadig nummer et i pizzakonkurrence: Ejer Ergin Danmarks bedste pizzasted?

Ergin Yayan, indehaver af Billund Pizza og Steak house. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Siden begyndelsen af Opdag Danmarks konkurrence om landets bedste pizzasted, har én restaurant fra Billund lagt på førstepladsen.

Billund: Opdag Danmark afholder lige nu en konkurrence, hvor alle med en mobiltelefon kan stemme på deres favorit pizzasted, og siden konkurrencens start den 14. januar, har én bestemt restaurant lagt i toppen.

Nemlig Billund Pizza og Steak House eller "steaken" eller bare "steakhouse", som stedet også kaldes i daglig tale.

- Jeg havde på fornemmelsen, at vi var populære, men jeg er godt nok alligevel overrasket, fortæller indehaver Ergin Yayan.

Alle pizzaelskere og andre madglade mennesker havde mulighed for at nominere deres favoritsted i perioden den 15. december til den 15. januar, og i Billund var det en lokal kunde, der satte pizzastedet på listen.

- Jeg fandt ud af, at vi var nomineret en uge før konkurrencens start, fortæller han.

Konkurrencen løber frem til og med den 28. januar, og afstemningen foregår via sms.

Annonce

Går efter sejren

Lige nu har restauranten over 1700 stemmer, men Ergin Yayan tager den skam ikke med ro.


Det vil være stort for os og for Billund By, så folk skal huske at stemme

Ergin Yayan


- Når man har været nummer et så længe, vil man gerne vinde, siger han med overbevisende kampgejst.

Nummer to på listen er Papa’s Pizza og Kebab House i Skørping med omkring 1500 stemmer, så risikoen for at Ergin Yayan bliver vippet af pinden er stadig faretruende høj.

Listens top3. Foto: opdagdanmark.dk

- Om det er med fire eller 10 stemmer, det er lige meget, bare jeg vinder, siger Ergin Yayan, der husker at minde kunderne om, at de skal stemme på restauranten.

- Det vil være stort for os og for Billund By, så folk skal huske at stemme. Tænk, hvis Danmarks bedste pizzasted ligger her i byen?

Der kan læses meres om konkurrencen, hvordan man stemmer og se alle de nominerede på opdagdanmark.dk/danmarks-bedste-pizza

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Nyt flot view til Lego House

Annonce