Annonce
Billund Ugeavis

Susanne og Anne-Mette vil hjælpe børn, der har det svært: - Mange børn har selvtillid, men intet selvværd

Susanne Tranholm og Anne-Mette Guldager Iversen. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Gennem et nyt forløb vil Anne-Mette Guldager Iversen og Susanne Tranholm hjælpe børn og unge, som har det svært.

Billund: Susanne Tranholm er familie- og parterapeut. Anne-Mette Guldager Iversen er kunstterapeut. Sammen har de to kvinder valgt at indgå i et fællesskab kaldet Livslæring med den Kreative Kuffert for at hjælpe mennesker, der har svært ved at finde deres vej i livet.

Deres nyeste projekt hedder Den Personlige Rejse, der har fokus på børn og unge, og på længere sigt håber de to terapeuter, at de kan samarbejde med kommuner og skoler.

- Der er alt for mange børn, som ikke er glade for at gå i skole, som har det skidt og er kede af det, fortæller Susanne Tranholm og kunstterapeuten supplerer:

- Når børn bliver uvenner med lærerne, er det ofte, fordi der er andet, som fylder hos dem, siger Anne-Mette Guldager Iversen.

De har derfor inviteret nogle børn, de allerede var i kontakt med, til et forløb i hyggelige lokaler hos Susanne Tranholm. Alt sammen i samarbejde med deres forældre.

- Det er rigtig vigtigt at have forældrene med i det her, fortæller Susanne Tranholm, der understreger, at forløber foregår uden dem.

- Men har forældrene spørgsmål eller undrer sig over noget, skal de bare ringe, siger hun.

Mere selvværd

Målet er at give børnene større selvværd og gøre dem gladere for at gå i skole.


For nogle børn kan selv de små valg være svære

Anne-Mette Guldager Iversen, kunstterapeut


- Det er livslæring. Vi skal lære af livet og lære at tackle det, forklarer Anne-Mette Guldager Iversen og Susanne Tranholm supplerer:

- Det er vigtigt med selvværd. Mange børn har selvtillid, fordi de måske er dygtige i skolen, men de har intet selvværd.

Projektet er opkaldt efter denne gamle rejsekuffert. Foto: Kristina V. Skjoldborg

I dette pilotprojekt mødes terapeuterne med tre børn i alderen 11 til 13 år én gang hver anden uge i et par timer over seks gange. Ikke for at tale om deres problemer, men for at lave øvelser og lære at være sammen med andre børn igen.

- De skal turde være sammen og turde stå ved dem selv, fortæller Anne-Mette Guldager Iversen.

Bordet er dækket og dagens program er klar. Foto: Kristina V. Skjoldborg

Øvelserne kan være i det helt små som at skulle vælge en kop at drikke af eller være med til at sætte dagsordenen for dagen.

- For nogle børn kan selv de små valg være svære, siger Anne-Mette Guldager Iversen.

Børnene bærer hver især på en rygsæk med svære oplevelser, og vil de tale om det, er det helt fint, men terapeuterne vil ikke presse dem.

- Det handler om tillid og tryghed, og vi skal gøre os fortjent til deres tillid, siger Susanne Tranholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Billund IF fik ny storsejr

Billund Ugeavis

35-årige Teboho laver vilde tricks på skateboardet: - En musiker stopper heller ikke med at spille musik, fordi han bliver ældre

Billund Ugeavis

Teboho har bygget ramperne til Billunds nye skaterområde: - - Det er som om, de unge i byen må ikke være synlige, men skal gemmes væk

Billund Ugeavis

Vorbasse er med i en ny sang

Annonce