Annonce
Billund Ugeavis

Tænk hvor forandret en hverdag kan blive, hvis man lader fantasien råde

Læserbrev: Jeg havde forleden dag besøg af en god bekendt, som kom langvejs fra. Da vi var ude at gå en tur, kom vi forbi kastanjerundkørslen. Han gispede højlydt og udbrød: "Hold da helt kæft, hvor gør i meget for turristerne her i Billund. Tænk at camouflere et nybyggeri på den måde, det ligner jo fuldstændig en scene fra "Pirates of the Caribbean" med flængede og hullede sejl. Det er virkelig godt tænkt af den arkitekt, der står for byggeriet".

Vi gik videre, og jeg tænkte meget over, hvad han havde sagt. Mente han det, eller var det sarkastisk sagt, for indtil nu havde jeg betragtet det som et forfærdeligt syn, som byen ikke kunne være bekendt - og så var det tilmed noget af det første, som turisterne så, når de kom ind i Billund fra Vejle-siden.


Så når jeg nu kigger ud af mit vindue, er det et helt andet syn.


Men det kunne jo være, at han mente, hvad han sagde. Jeg prøvede at se det ud fra det synspunkt. Så når jeg nu kigger ud af mit vindue, er det et helt andet syn. Jeg forestiller mig, at Johnny Depp pludselig springer ud fra tredje eller fjerde sal, lander oven på en lastbil og tvinger chaufføren til at køre ham ud til Legoland, hvor hans elskede er taget til fange og sidder spærret inde i piratland.

Tænk hvor forandret en hverdag kan blive, hvis man lader fantasien råde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Fire nye håndboldbaner til fri afbenyttelse: - Nu skal vi alle til at komme i gang efter, vi har siddet buret inde i flere måneder

Billund Ugeavis

Internationale kvinder søger hjælp til virksomhedsvækst hos iværksætterhus i Billund: - Det har givet os et kæmpeboost

Annonce