Annonce
Billund Ugeavis

Udviklingsmøde i Billund: Mere kunst, lego og flere siddepladser i midtbyen

Mikkel Niess indsamlede forslagene på mødet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Konkrete forslag til at skabe en mere hyggelig midtby kom på bordet torsdag aften til det tredje BID-møde. Og så blev der også løftet sløret for kommende events, der gerne skal lokke flere mennesker til centrum.
Annonce

Billund: Der skal skabes mere liv og hyggelig stemning i Billunds midtby. Det er målet med de månedlige BID-møder, som afholdes for både borgere, erhvervslivet og kommunen.

Torsdag aften var det tid til det tredje møde ud af i alt ni møder.

- Er der nogle, der har nogle fede idéer, vi hurtigt kan sætte i gang? spurgte Mikkel Niess, der er direktør i BID-Danmark og facilitator på alle udviklingsmøderne.

Og der kom konkrete forslag på bordet, der skal gøre der mere attraktivt at opholde sig i byen.

Forslagene skal først gennemarbejdes, inden de endeligt kan vedtages til det næste møde og føres ud i livet.

Næste møde er den 20. februar på Bamsemuseet.

BID-Billund Midtby

BID står for Business Improvement DistrictsBID er en samarbejdsmodel, hvis formål blandt andet er at styrke byliv og handelsliv

BID-deltagere kan være erhvevslivet, foreningslivet, borgere og kommune

Mikkel Niess er direktør for BID-Danmark og skal facilitere møderne

Næste møde er torsdag d. 20 februar

Annonce

Mere lego, kunst og siddepladser

Billund og Lego hænger unægtelig sammen, og et af forslagene, der vil blive arbejdet videre med, er, at få bragt mere lego ind i bybilledet i form af for eksempel store legofigurer ved butikkerne eller legoklodser på ’Knophuset’ på Hovedgaden.

Men det er ikke kun legoklodsen, der kom på banen, men også forslag som mere ophæng af wire eller kunst på murerne.

Flere af mødedeltagerne nævnte smøgen mellem Matas og Sportmaster samt Imerco og Ole Kirks hus som oplagte steder at arbejde på at få skabt mere hygge og liv ved hjælp af kunst som ’street art’ på enten en facade eller opstillede plader.

Og så var der bred enighed om, at der mangler siddepladser i byen. Derfor skal det blandt andet undersøges, om det er muligt at flytte CoC Playful Minds særlige kunstneriske bokse til midtbyen. Boksene har tidligere stået ved blandt andet Billund Skolen og i skulpturparken.

Ifølge Mikkel Niess er der håb for, at der nok skal blive sat nogle ting i værk.

- Det er fedt, der kommer så mange til møderne, og jeg tror på, det kommer til rykke, og at der kommer nogle fede resultater ud af det her, sagde Mikkel Niess efter mødet.

Mikkel Niess’ opgave er at få idéerne struktureret og hjælpe deltagerne med at få idéerne gjort til virkelighed.

Annonce

Åbent hus på byggepladsen

Aktiviteter, der lokker folk til centrum, blev også vendt på mødet, og der er mange ting at se frem til for byens borgere.

Lørdag den 25. april er der særlige aktiviteter på Playline, som blandt andet er arrangeret af kommunen. Repræsentanterne fra Kirkbi kunne også melde, at de holder åbent hus på byggepladsen i midtbyen den 25. april, så man kan komme endnu tættere på det nye byggeri.

Den 16. maj afholder Billund Friluft desuden et særligt arrangement i anlægget, hvor der blandt andet vil være bagagerumsmarked, og den 22. august er der for anden gang Fest på Byens Plads.

Cirka 30 personer deltog i det tredje BID-møde. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce