Annonce
Billund Ugeavis

Unge frivillige får nyt sted at samles

Alexander Guldager, her til Sommer på engen sammen med Mille Haugaard Sørensen og Michela Skov Jørgensen, er med til at skaffe flere unge frivillige gennem det nye ungenetværk. Foto: Annette Bruun Jarl
Mangler en forening en yngre frivillig, så kan ungenetværket være et sted at finde hjælpen. Nyt ungenetværk er opstået i Billund Kommune.
Annonce

Grindsted: De frivillige sociale foreninger mangler unge, og nogle unge mangler et sted at gå hen og bruge sig selv på en god måde.

Dermed er ideen om et ungenetværk af frivillige opstået, Billund Kommune og Frivilligcenter Billund er gået i samarbejde og har holdt flere workshops sammen med unge og foreninger.

- Ideen er, at vi samlet de unge i en pulje, for vi tror, og det siger de unge også selv, at det giver mere mening for dem at høre til i et ungenetværk fremfor i en bestemt forening. Er der så en forening, der mangler nogle hænder, vil det være lettere for for eksempel to unge fra netværket at gå derhen sammen. Ellers oplever vi jo, at de unge engagerer sig og efter gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse, så er de væk fra byen. Er man så bare én ung tilbage i en forening, kan det måske blive lidt ensomt, og så stopper man nok. Vi vil gerne prøve at fastholde de unge i det frivillige arbejde, og her kan ungenetværket blive det sted, de knytter sig til, siger Noemi Fodor Rasmussen, leder af Frivilligcenter Billund.

Noémi Fodor Rasmussen, leder af Frivilligcenter Billund. Foto: Annette Bruun Jarl

Hun forestiller sig blandt andet, at det kan være de unge frivillige, der har ansvaret for konkrete arrangementer.

De unge indtager Frivilligcenter Billund

Alle 15-25-årige er inviteret med, når ungenetværket mandag den 3. august klokken 14-21 indtager Frivilligcenter Billund.

Den dag byder ungenetværket på mad, drikke og livemusik med et ungt band. Man kan også være med til at male nogle af væggene og bygge pallemøbler.

Røde Kors, Red Barnet, Dansk Folkehjælp og Culture Shift er medvirkende foreninger. Talent Billund og Headspace er også med.

Efter sommerferien og ovenpå coranakrisen er det ved at være tid til at samles igen. Ungenetværket skal derfor have hjemme i frivilligcentret, og den 3. august indtager de unge stedet og sætter deres eget præg på det.


Vi vil gerne prøve at fastholde de unge i det frivillige arbejde, og her kan ungenetværket blive det sted, de knytter sig til.

Noemi Fodor Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce