Annonce
Billund Ugeavis

Vi vil være den frække medspiller i lokalpolitik

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum. Arkivfoto

Læserbrev: Sommeren står for døren, og i efteråret skal slaget om borgmesterposten stå. Der er ingen tvivl om, at vi får svært ved at trænge igennem til den tid, når de store ruller sig ud - vi har slet ikke bagland, partiapparat og økonomi til at blive set og hørt på samme måde - men vi har ambitioner og visioner på vegne af hele Billund kommune, og vi ønsker at være den fleksible og til tider frække medspiller i lokalpolitik.

Ikke mindst har vi en mission om en mere målbar og dynamisk styring af vores kommune. Vi mangler simpelthen lederskab. Styring af vækst og udvikling på kort og lang sigt.

Hvilke anlæg/projekter skal prioriteres? Hvad udfordringer står vi overfor? Hvad skal eventuelt ikke længere prioriteres - her og nu og på lang sigt? Dynamisk ledelse med helikopterperspektiv - det er vores tilgang.

Annonce

Noget, som også skræmmer mig, er denne "faktaboks", jeg faldt over i sidste uge på et officielt papir fra BillundSkolen.

citat: "Billund er i rivende udvikling, og der planlægges i årene fremover efter stor befolkningstilvækst på både travbanearealet og i Billund Syd".

Travbanearealet: Måske vi så skulle komme op i tempo i forhold til om vores institutioner og skoler kan rumme denne tilvækst - hvad er forventninger? Arbejder vi dynamisk med børnetallene?

Billund syd: Altså det område, hvor der kun er én byggegrund tilbage - manglende lederskab og dybt uprofessionelt.

Måske vi også skal kigge vores organisation efter i sømmene - altså på øverste ledelsesniveau!

Samtidig vil jeg gerne fastslå igen, at vi vælges på borgernes mandat - ergo er velfærd for vores borgere - unge som ældre - her og nu vores største prioritet. Det er jeres hverdag i samspillet med det offentlige, som en kommunalbestyrelse i sidste ende har ansvaret for - så er vækst og udvikling selvfølgelig en forudsætning for, at vi også kan snakke velfærd for fremtiden.

Håber på Jeres opbakning til Lokalpolitisk Forum.


Måske vi også skal kigge vores organisation efter i sømmene - altså på øverste ledelsesniveau!

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

40-års jubilæum hos Sparekassen Kronjylland

Annonce