Annonce
Billund Ugeavis

Vinspecialisten gør klar til åbning med lokal medarbejder og lokale produkter

Anne Max Jensen og medarbejder Bent Christensen. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Anne Max Jensen gør klar til åbning og har ansat en lokal kending til at hjælpe sig i butikken.
Annonce

Billund: Ejer af Vinspecialisten, Anne Max Jensen, er i fuld gang med at gøre butikken klar til åbning den 30. oktober.

Når hun slår dørene op, bliver hun ikke alene om sin vinforretning. En lokal kending vil også være at finde bag disken.

- Jeg har ansat Bent Christensen på deltid. Vi kender hinanden, og så er han lokal og kender byen, fortæller Anne Max Jensen.

Anne og Bent har tidligere arbejdet sammen i det nu lukkede Bryghuset på Kløvermarken.

Også Bent selv ser frem til at blive en del af Annes team.

- Jeg brænder for det her, og selvom jeg er folkepensionist, skal der ske lidt endnu, lyder det fra Bent, der med sit nye arbejde i Vinspecialisten til en vis grad vender tilbage til sine rødder.

- Jeg arbejdede i SuperBrugsen, da den lå her, fortæller Bent Christensen.

Annonce

Lokale produkter

Teamet er dermed på plads, og det er planlægningen af det sortiment af vin og specialiteter, Anne Max Jensen vil tilbyde i forretningen efterhånden også.


Jeg vil gerne have lokale produkter, som giver mening, når man er turist og kommer til byen

Anne Max Jensen, ejer af Vinspecialisten


Og der vil være flere lokale produkter at finde på hylderne.

- Jeg vil løbende få flere lokale produkter ind. Nu har jeg købt honning fra en lokal producent her i Billund, og jeg får chokolade fra Xocolatl, som holder til i Christiansfeld. Jeg vil gerne have lokale produkter, som giver mening, når man er turist og kommer til byen, forklarer Anne.

Også på vinfronten, vil der være særlige flasker at finde på hylderne. Anne Max Jensen har netop indgået et samarbejde med en tysk producent, som hun kender gennem særlige ture, hvor hun har været nede og plukke druer.

- Det er ikke vin, man kan købe i Danmark, siger hun.

Når butikken åbner, vil den være andet og mere end en forretning. Anne Max Jensen vil også arrangere smagninger, og er allerede ved at forberede den første, hvis der ikke kommer en pandemi i vejen.

- Jeg har gjort klar til at kunne afholde romsmagning til foråret, lyder det fra butiksejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Behandlingsskolen Chrysalis

Billund Ugeavis

Tyv på spil på Søndermarksvej

Annonce