Annonce
Billund Ugeavis

Vorbasse Gymnastikforening i alvorlig mangel på trænere

Vorbasse Gymnastikforening er i alvorlig mangel på trænere. Arkivfoto: Andreas Bjerre
Normalt kan Vorbasse Gymnastikforening under KFUM/ KFUK tilbyde fire forskellige gymnastikhold, men til næste år ser det ud til, at der kun kommer to børnehold.
Annonce

Vorbasse: I de seneste år har Vorbasse Gymnastikforening kunnet tilbyde fire børnehold. To mor-barn-hold og to hold fra henholdsvis 0.-2. klasse og 2.-4. klasse, men hvis foreningen ikke finder flere instruktører og hjælpetrænere i løbet af sommeren, ser udbuddet ud til at blive halveret, og der bliver ikke tilbudt gymnastik til skolebørnene i Vorbasse til næste sæson.

- Syv-otte trænere hopper fra i år, fordi de enten skal på gymnasiet eller efterskole. Skal de også passe gymnastikken, hænger det ikke sammen med lektier og bus til og fra skole, siger Winnie Pihl Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen og forælder til gymnastikbørn.

- Vi er ret uheldige, for mange af vores trænere kommer i år fra den samme årgang, så det rammer hårdt, siger Winnie Pihl Pedersen.

Annonce

Leder på de sociale medier

Bestyrelsen har forsøgt at finde nye trænere via Facebook - gerne nogle med en smule erfaring.

- Det kræver noget at være instruktør og hjælpetræner - der er ikke bare lige en voksen, der kan tage 20 børn og så undervise. Det er umuligt, og der er også noget forberedelse i det, påpeger Winnie Pihl Pedersen, der gerne vil have både voksne, unge mænd og piger og hjælpetrænere, der kan gå sammen og hjælpe hinanden med opgaven.

- Eller tænk hvis der var en ung gut et sted, der havde haft springhold, som kunne tænke sig at lære noget videre til drengene i Vorbasse, siger Winnie Pihl Pedersen.

Alle i bestyrelsen er enige om, at det er brandærgerligt, at der ikke bliver det samme udbud af gymnastik i byen.

- Jeg har selv børn, der går til gymnastik, og det har simpelthen gjort så meget for dem alle i forhold til selvværd og selvtillid, siger Winnie Pihl Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Rådyrene må være jaget ud

Billund Ugeavis

Et værdigt ældreliv!

Billund Ugeavis

Erhvervschefen fylder 50 år

Annonce