Annonce
Billund Ugeavis

Vorbasse Marked 2019 bød på alt fra musik og streetfood til e-sport og krejleri

Vorbasse Marked 2019. Foto: Ludvig Dittmann
Vorbasse Marked løb af stablen fra d. 18. juli til 20. juli med masser af aktiviteter og højt humør.
Annonce

Vorbasse: Torsdag 18. juli åbnede Vorbasse Marked med høj solskin (afbrudt af lidt regn hen på eftermiddagen), heste, tivoli, kræmmere, krejlere, ting og sager.

Først var der gudstjeneste i pubben klokken 11 for både familier, plejehjemsbeboer og vagabonder. Præcis klokken 12 fra markedsinformationen bød formanden for Vorbasse Grundejerforening, Brian Madsen, alle de besøgende velkommen til årets marked, og gjorde alle opmærksomme på nogle af årets store nyheder, nemlig et overdækket område med streetfood og e-sport i det telt, der senere blev til ølteltet.

Fredag på Vorbasse Marked begyndte lunt, men gråt og vådt. Regnen afskrækkede dog ikke folk i at komme ud på markedspladsen og gøre sig en god handel eller høre musik på en af scenerne. For de mindste var der for eksempel Kalles Store Trommeshow, og klokken 14 optrådte Kandis på udendørsscenen.

Som noget nyt var der om formiddagen e-sport i teltet, der senere blev til ølteltet. Der blev både spillet Fifa, Counter Strike og Fortnite, og der var mulighed for at prøve VR-briller.

Lørdag var sidste dag for at gøre en god handel på Vorbasse Marked, og endnu engang var mange mennesker mødt op.

En af de fremmødte var blandt andet youtuber'en Alexander Husum, hvis tilstedeværelse var til stor beundring og fornøjelse for markedets yngre besøgende.

Klokken 14 gav Henning Stærk den gas på udendørsscenen og klokken 19 spiller Nikolaj og Piloterne i ølteltet. Markedet blev endelig afsluttet med et stort festfyrværkeri klokken 23.

Vorbasse Marked 2019. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce