Annonce
Billund Ugeavis

Yvonne fejrer 25 års jubilæum i Lego

Yvonne Vejgaard har 25 års jubilæum i Lego. PR-foto: Lego
Annonce

Billund: Yvonne Vejgaard, Vorbasse, fejrer onsdag 16. september 25-års jubilæum i Lego-koncernen.

Yvonne blev i januar 1989 ansat i et praktikforløb som teknisk assistent i det daværende Proces Teknik Konstruktion (PCT-KON). I august 1990 blev dette fulgt op af et barselsvikariat i Måle Teknisk Afdeling.

Februar 1991 blev Yvonne tilbudt fast ansættelse i PCT-KON og var her indtil oktober 2000. Herefter havde Yvonne cirka seks år uden for Lego som dagplejemor i Vorbasse. Yvonne vendte i december 2006 tilbage til Lego i et nyt vikariat i Inspektionsafdelingen.

Februar 2007 blev Yvonne tilbudt en fast stilling som måleassistent i det daværende ”Verification” i Multihuset. I afdelingen arbejdes der med at opmåle og godkende nye støbte elementer og forme.

Yvonne har fulgt med tiden samt udviklingen og udfylder i dag rollen som metrology engineer, i Elements & Moulds Validation.

Yvonne beskrives af Lego som en stabil, loyal og vellidt kollega, som gerne bidrager med sin faglighed på tværs af den globale organisation.

Privat er Yvonne meget stor fan af håndbold og har tilbragt rigtig mange timer i den lokale sportsforening. Fritiden nydes blandt andet med børn og svigerbørn, og weekendture til vestkysten prioriteres også højt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

Det er en ommer!

Annonce