Annonce
Bjerringbro Avis

Åbne døre

Annonce

Så har vi fejret jul 2020 og kigger ind i det nye år 2021.

Vi havde nok glædet os til en rigtig familie jul. Til en jul, hvor vi kunne være sammen. Hvor vi kunne samles med tryghed. Hvor vi bare kunne tage på besøg hos familier og venner.

Og så fik vi en lukken ned jul.

Forretninger lukkede. Fitnesscenter, sport og mange andre aktiviteter lukkede ned. At mødes med ret mange var udelukket. Mennesker, der var mistænkt for Corona, var lukket inde. Vi var skjult bag masker og visir. Vi var bundne på et sted. Vi skulle også helst holde munden lukket.

Vi går i kirke, for vi har det privilegium, at der kan holdes gudstjeneste, da der er gode muligheder for at følge instruktionerne. Våbenhusets dør kan åbnes, og vi kan gå ind. Der er lukket op ind til et fællesskab - på afstand selvfølgeligt men alligevel. Vi har noget værdifuldt sammen for en tid.

”Vi kommer til din kirke, Gud og finder døren åbent som første gang i dåben.”

Men nej, kirken var også blevet lukket.

Der var i forvejen kun plads til en mindre del af de en million danskere, som plejer at gå i kirke juleaftensdag. De folk, som havde bestilt plads, ”bankede” forgæves på en lukket kirkedør.

Covid19 havde ”vundet” endnu en sejr.

Den glade jul var blevet til en covid19 jul. Fællesskabet omkring evangeliet, prædiken og sang var blevet tyvstjålet.

Men vi lod os ikke tæmme. Vi varmede os ved det lille fællesskab og glædede os der - men det må have været tungt for dem, som sad alene.

Det er ikke første gang, at der er blevet lukket døre.

Omkring år 0 rejste Josef og den gravide Maria til Betlehem til folketælling. Men ingen ville lade dem komme ind, så hun kunne få et sted at føde. De to måtte tage til takke med en stald.

Mange år senere var det synagogernes døre, der blev smækket i og anstændige folks døre ligeså. Afvisning på afvisning for Jesus. Til sidst rullede de en stor sten for hans grav.

Der blev mørke på jorden. Evangeliet kan ikke holdes tilbage.

Men der var intet eller nogen som kunne holde Jesus spærret inde. Påskemorgen var stenen væltet bort fra graven og Jesus gået derfra.

Derfor er himlen åben. Vejen til Gud er farbar. Jesus har åbnet tilgivelsens port, så hans herlighed kan strømme ud og fylde os, og vi kan gå direkte til ham.

I fællesskab med julens herre og frelser, kan vi se frimodigt ind i det nye år 2021.

Og nu ser vi lys forude. Der er kommet én vaccine. - Vi kan næsten ikke tro det og forestille os det, at i løbet af det nye år så vil alt nok vende tilbage til det gamle. - Uden at skulle være bange for smitte, kan vi tage hen, hvor vi vil og være sammen med så mange, vi vil.

Måske har vi undervejs opdaget den store betydning af at kunne være sammen. Den mulighed er ikke en selvfølgelighed.

Måske har vi fået øje for åbningen opad, mens så meget andet var lukket. Den mulighed er ikke en selvfølgelighed.

Når den sidste Corona patient er udskrevet fra sygehuset, så kan vi slå kirkens døre op på vid gab og holder takkegudstjeneste. - Hvis vi da kan vente så længe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Spritbilist røg i autoværnet

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Ung mand fik bil konfiskeret

Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Bjerringbro Avis

Pølsevognen fylder 100 år

Annonce