Annonce
Bjerringbro Avis

Årets Handels- & familiemesse aflyses

I år bliver der ingen Handels- & familiemesse i Bjerringbro. Arkivfoto: Morten Dueholm
Bjerringbro-folket må undvære populær messe, men de kan stadig vinde en bil i Bjerringbro Chancen.
Annonce

Bjerringbro: Det var på et hængende hår, at man i 2020 nåede at holde den efterhånden traditionelle Handels- & familiemesse i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Knapt var boderne lukket ned og gæsterne gået, før hele Danmark blev ramt af corona og efterfølgende nedlukning.

Så heldige er arrangørerne, der foruden idrætscenteret også består af Bjerringbro FH, ikke i år. Med udsigt til en forlænget nedlukningen af samfundet, har man hos Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter besluttet at aflyse den populære messe, der plejer at foregå den første søndag i marts.

- Der er fortsat meget usikkerhed omkring covid-19 og alle de restriktioner, vi er underlagt i den forbindelse. Derfor er vi kommet frem til den konklusion, at det desværre ikke giver mening at gennemføre Handels- & familiemessen i sin sædvanlige form, siger eventkoordinator Charlotte Didriksen, der dog allerede nu kan melde ud, at man er klar igen i 2022 nærmere bestemt søndag den 27. februar.

Selvom der ingen messe bliver, så satser håndboldklubben dog stadig på at gennemføre Bjerringbro Chancen, der er det årlige lotteri, hvor der udover hovedpræmien, der består af en Toyota Aygo, er mange andre store præmier på spil.

Bjerringbro Chancen så dagens lys nogle år, før man holdte den første messe, men siden 2015 har man trukket vinderne af Bjerringbro Chancen under stor festivitas i forbindelse med messen.


Der er fortsat meget usikkerhed omkring covid-19 og alle de restriktioner, vi er underlagt i den forbindelse. Derfor er vi kommet frem til den konklusion, at det desværre ikke giver mening at gennemføre Handels- & familiemessen i sin sædvanlige form

Charlotte Didriksen, eventkoordinator hos Bjerringbro Idræts- og kulturcenter


- Vi ved ikke helt, hvordan det kommer til at fungere, men sikkert er, at vi holder fast i lotteriet og vil vende tilbage med, hvordan det afholdes.Det er BHFs afgørelse, hvordan det skal fungere. Lodder sælges som sædvanligt. Selve udtrækningen kommer til at foregå på en anderledes måde, siger Charlotte Didriksen.

Messen havde premiere i 2015 og var efterhånden blevet et tilløbsstykke med flere end 60 boder og 5000 besøgende på en dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Grønne sunde spirer er sagen

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Bjerringbro Avis

Provsten får ridderkorset

Annonce