Langå: Der er både taler og musik på programmet til årets 1. maj møde i Langå. Arrangementet holdes i Kulturhuset på Bredgade, nærmere bestemt i den gamle byrådssal fra Langå Kommunes tid.
På talerlisten er blandt andet borgmester Torben Hansen, regionsrådsmedlem og afdelingsformand for 3F Randers Gitte Færgemann samt byrådsmedlem Christian Engelbrecht Pedersen. Folketingskandidat Iben Sønderup er med på en video-forbindelse.
Mellem talerne bliver der musikalske indslag. Og selvfølgelig er der også fællessang. Alle er velkomne.