Annonce
Bjerringbro Avis

200 personer til fire timers varmemøde

Direktøren for Gudenådalens Energiselskab Charles W. Hansen kontrollerede sammen med Michael Gantriis fra GUES' administration adgangskortene. Foto: Hanne Bliksted
Gudenådalens Energiselskab vil også have del i overskudsvarme fra Apples datacenter.

Bjerringbro: Knap fire timer. Så længe varede Gudenådalens Energiselskab, GUESs generalforsamling i Multisalen i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter onsdag 27. april. Men så var der også både kampvalg til bestyrelsen og skriftlig afstemning om, hvorvidt forbrugerne fremover skal betale samme faste bidrag uanset boligens størrelse. Omkring 200 personer deltog.

Gudenådalens Energiselskab generalforsamling

Den store interesse for generalforsamlingen var naturligvis de skyhøje priser, som energiselskabet varslede 23. december og den efterfølgende turbulens i bestyrelse og ledelse. Som bekendt blev prisstigningen ikke så slem som varslet, men at folk stadig har fokus på deres varmeregning gik igen i mange spørgsmål og snakken ved bordene. Alligevel var der en god stemning.

Formanden Allan Krantz Jensens beretning var en blanding af billeder og fortælling om årets gang, hvor selskabet det seneste år har fået 130 nye forbrugere, så der nu er 2866 forbrugere fordelt på Ulstrup og Bjerringbro. Som tidligere var budskabet, at jo lavere tilbageløbstemperatur folk har, jo billigere varme.

Annonce

- Vi har i januar sænket indløbstemperaturen fra 73 til 63 grader, og på den måde sparer vi to millioner kroner om året. Der er ingen, som har klaget, og vandet er forsat så varmt, at jeg ikke kan stå med hånden under den rindende hane, sagde han.

Der var flere afstemninger - både skriftlige og ved håndsoprækning på generalforsamlingen i Gudenådalens Energiselskab. Foto: Hanne Bliksted


Apples datacenter

I bestræbelserne på at få billigere priser har GUES netop skiftet gasleverandør fra Norlys til Energi Fyn, og når det handler om el, er der skiftet fra Cetrica til Danske Commodits.

- Vi vil optimere os ud af energikrisen. Borgmester Ulrik Wilbek taler meget om at overskudsvarmen fra Apples datacenter i Foulum kan give billig varme til Viborg. Men Bjerringbro, Karup og andre byer skal også nyde godt af den varme. Fra Bjerringbro er der i fugleflugtslinje 12 kilometer til Apple centeret, mens der er ti kilometer til Viborg, så jeg mener, at der er basis for, at vi i oplandet også kan nyde godt af overskudsvarmen, lød det optimistisk fra Allan Krantz Jensen, som selv driver et firma, der arbejder med varme.

Borgmester Ulrik Wilbek taler meget om at overskudsvarmen fra Apples datacenter i Foulum kan give billig varme til Viborg. Men Bjerringbro, Karup og andre byer skal også nyde godt af den varme.

Allan Krantz Jensen, fmd. for GUES.

Tange Sø og Gudenaacentralen har tidligere været i spil som mulig kilde til fjernvarme i Bjerringbro. Men som situationen er nu, mener Allan Krantz Jensen, at den idé skal undersøges igen, selv om der kræver store anlægsinvesteringer.


Annonce

Hvem hæfter for hvad

Selv om der nu er ro på i både bestyrelse og ledelse, så rumsterer den kaotiske tid ved årsskiftet hos flere forbrugere. Aage Damkjær, som i 2021 flyttede fra Tange til Bjerringbro, spurgte til, hvor meget man som forbruger hæfter for ved en eventuel konkurs. Et spørgsmål, som i starten af året optog mange forbrugere.

- Du hæfter ikke personligt, men jeg kan ikke svare på, hvem der hæfter. Det er et godt spørgsmål, og vi må have det undersøgt, lød det lidt nølende svar fra Charles W. Hansen.

- Ja der er lidt hjemmearbejde til bestyrelsen, lød det fra ordstyrer Jørgen Løbner, da han hastede videre til en ny spørger.

Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce