Annonce
Bjerringbro Avis

250 år gammel præstegård er til salg: Mange nysgerrige gæster til åbent hus

Den mere end 250 år gamle Grønbæk Præstegård emmer af historie. Nu er præstegården til salg i budrunde. Foto: Johnny Pedersen
Lørdag var der åbent hus i Grønbæk Præstegård. Det trak mange tilskuere til - både potentielle købere og lokale nysgerrige.
Annonce

Grønbæk: Arbejdet med at sælge den mere end 250 år gamle præstegård i Grønbæk er i fuld gang. Den gamle ejendom er lige nu i udbud, og lørdag var der åbent hus, hvor præstegården blev vist frem.

Grønbæk Præstegård har været i flere år været genstand for mange diskussioner, og at bygningen er speciel kunne mærkes på antallet af gæster, som gik rundt i den 404 kvadratmeter store bygning.

Der var stor diversitet blandt gæsterne. Forskellige bopæle, køn og aldre var repræsenteret til lørdagens åbent hus-arrangement. Flere af deltagerne var blot kommet af nysgerrighed, men der var også kommet gæster, som var potentielt interesseret i selv at erhverve sig en gammel præstegård.

To af de gæster var parret Kristian Øllegaard og Elin Dam Egholm. De er begge 30 år og var dukket op, fordi de er interesserede i at købe præstegården og bruge den som bolig.


- Den er jo charmerende, og så er der masser af plads. For os betyder dens tidligere funktion ikke så meget mere, end at den er flot og velbevaret. Det er jo nok ikke så mange gamle bygninger, som får lov at stå så længe, uden at der bliver lavet vildt meget om.

Kristian Øllegaard


- Den er jo charmerende, og så er der masser af plads. For os betyder dens tidligere funktion ikke så meget mere, end at den er flot og velbevaret. Det er jo nok ikke så mange gamle bygninger, som får lov at stå så længe, uden at der bliver lavet vildt meget om, siger Kristian Øllegaard.

Kristian Øllegaard og Elin Dam Egholm er nogle af de potentielt interesserede købere til præstegården.  Foto: Johnny Pedersen
Annonce

En stor opgave

Det er menighedsrådet i Ans, som har sat Grønbæk Præstegård til salg, og det er Peter Stouby Mortensen fra ejendomsmæglerfirmaet Home Bjerringbro & Viborg, som står for salget. Han fortæller, hvordan det er som ejendomsmægler, at skulle håndtere så speciel en sag, som salget af den gamle præstegård er:

Ejendomsmægler, Peter Stouby Mortensen fra Home Bjerringbro & Viborg. Foto: Johnny Pedersen

- Det er faglig udfordring, fordi at bygning er fredet. Derudover er det særlige, at ejendommen er sat til salg ved udbud. Der er en masse regler i arbejdet. Men det er også med til at gøre det spændende, og så er det jo hele charmen ved bygningen, siger Peter Stouby Mortensen.

Lørdagens åbent hus-arrangement var det første af to. Det andet arrangement finder sted på tirsdag 14. oktober, hvor det endnu en gang vil være muligt at se den store historiske bygning fra første parket.

Der er mange værelser i Grønbæk Præstegård. Foto: Johnny Pedersen
Grønbæk Præstegård er til salg i budrunde. Foto: Johnny Pedersen
Grønbæk Præstegård er til salg i budrunde ved Home. Foto: Johnny Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

bjBarokmusik i kirken

Annonce