Annonce
Bjerringbro Avis

65 gode år sammen i huset og haven i Bjerringbro

Bendte og Oskar Andersen kan den 14. juli fejre krondiamantbryllup. Foto: Jens Ingolf
Bendte og Oskar Andersen mødte hinanden på Sophienlund ved Ulstrup. Da de blev gift, flyttede de ind i huset på Lærkevej i Bjerringbro og har boet her lige siden. Onsdag den 14. juli har de krondiamantbryllup.

Bjerringbro: Bendte og Oskar Andersen, Lærkevej 14, Bjerringbro, kan onsdag den 14. juli fejre deres 65-års bryllupsdag – krondiamantbryllup. Bendte, der er 85 år, er født og opvokset i København. Da hun var konfirmeret arbejdede hun nogle år som tjenestepige i huset og kom via noget bekendtskab i familien til Sophienlund ved Ulstrup.

Oskar er 89 år og er født og opvokset i Sahl ved Bjerringbro. Han gik både i den gamle og den nye Sahl Skole. Som ung arbejdede han som tjenestekarl på gårdene på egnen. På Sophienlund mødte han Bendte. De blev gift i 1956 og flyttede ind i huset på Lærkevej i Bjerringbro med en stor have til. Her har de boet og levet lige siden.

Arbejdslivet

Allerede som ung i København havde Bendte lært at sy og syede en overgang på fabrik.

– Da jeg kom her til Bjerringbro, syede jeg først på Asani i Viborg. Senere syede jeg både herre- og drengetøj i Silkeborg, og jeg har også arbejdet som hjemmesyerske. Endelig var jeg nogle år på en møbelfabrik i Ans, fortæller hun om sit arbejdsliv.

- Der i tiden efter 2. verdenskrig gik jeg jo rundt for at søge arbejde, som var meget svært at få. Men jeg var så heldig, at jeg fik job på Bjerringbro Svineslagteri som servicemedarbejder. Her var jeg gennem 31 gode år, indtil jeg gik på efterløn som 61-årig, supplerer Oskar om sit erhvervsaktive livsafsnit.

Annonce

Familie og fritid

Bendte og Oskar Andersen har en søn og en svigerdatter, der bor i Sparkær. Der er også et barnebarn i familien. De har altid holdt meget af deres hus og har passet og plejet den store have. De mindes, at der gennem mange år var gode vejfester på Lærkevej. I dag er der så også savnet, da de fleste af naboerne og vennerne fra den gang er borte. Nogle af de gode minder fra egnen er, at de hvert år tog ud til Busbjerg for at plukke bær.

Som pensionister er Bendte og Oskar kommet meget til arrangementer i Oasen i Bjerringbro. Herfra har de været med på utallige busture med De Grå Busser, der har kørt rundt i Europa.

– Vi fik altid en fyrstelig behandling, og i dag har vi stadig vores albums med flotte billeder fra de mange oplevelser, fortæller de.

Livet har dog ikke alene været en dans på roser. Bendte er tre gange opereret for diskusprolaps i ryggen, og har døjet med smerter. Oskar har haft stærke smerter gennem sygdommen ”helvedes ild” og må leve med en bestandig ilttilførsel for at kunne trække vejret.


Der i tiden efter 2. verdenskrig gik jeg jo rundt for at søge arbejde, som var meget svært at få. Men jeg var så heldig, at jeg fik job på Bjerringbro Svineslagteri som servicemedarbejder

Oskar Andersen, Lærkevej i Bjerringbro


– Men vi er glade for, at vi fortsat har hinanden og vores dejlige plet her i Bjerringbro, som altid har været en god by at bo og leve i. Vi klarer os selv i hverdagen, og vi glæder os til at fejre vores 65-års bryllupsdag sammen med vores nærmeste familie, siger krondiamantparret med glad forventning i stemmen.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Broderidag på Blicheregnens Museum

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Daglig leder rejser fra Energimuseet for at prøve noget nyt

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Så fløj den sidste fugl fra reden

Bjerringbro Avis

Skimmelsvamp truer: Sahl Præstegård skal rives ned

Bjerringbro Avis

Dansk BMX-rytter kører sig i OL-semifinale

Bjerringbro Avis

Leg jer til større badesikkerhed

Bjerringbro Avis

Ny genbrugsplads er klar til at åbne

Bjerringbro Avis

Så kom der altangitter på lejlighederne

Bjerringbro Avis

Næsten halvdelen af regionens borgere er færdigvaccinerede mod corona-virus

Bjerringbro Avis

Bålhytte og shelters på vej: 30 år gamle lærketræer bliver til bålhytte i Æbleskoven

Bjerringbro Avis

De mødte selv hinanden på dansegulvet: Kendt dansekro får nye forpagtere

Bjerringbro Avis

Nye kort: Sådan finder du vej langs Gudenå - hele vejen

Bjerringbro Avis

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home i Bjerringbro støtter lokal medmenneskelighed med ny pris

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Tid til at tøffe

Bjerringbro Avis

Ta' på vandring i Kompedal og hør om militærnægtere, flygtninge og tyske soldater

Bjerringbro Avis

Tange-par fejrer diamantbryllup

Bjerringbro Avis

Stor interesse for bæredygtigt byggeri: Nye rækkehuse på Hindbærkrattet er alle lejet ud

Bjerringbro Avis

Ny petanquehal skal helst være grøn

Bjerringbro Avis

Overskud på næsten 20.000 kroner: Dagplejeres lokale Stafet for Livet kostede en tånegl

Bjerringbro Avis

Pensionisterne står parat: Oasen klar til genåbning

Bjerringbro Avis

Status på Busbjerg efter sidste forestilling: Ingen buksevand til instruktøren i år

Bjerringbro Avis

Annemette Tange Callesen går i sin mors fodspor på mere end en måde

Bjerringbro Avis

Indbrudstyv fandt en bilnøgle og kørte afsted: Politiet efterlyser hvid Audi

Annonce