Annonce
Bjerringbro Avis

At finde sig selv

 Bjarne Bæk Markussen, provst. Arkivfoto: Preben Madsen
Annonce

Det er kun et par uger siden, at årets studenter dyttende og hujende kørte rundt i åben karet, så det kunne høres vidt omkring. Iklædt deres flotte hvide huer fejrede de deres eksamen. Som traditionen foreskriver blev de også klædt på til deres videre færd i livet med gode taler og mange råd. Nogle råd var specifikt rettet til deres sted i livet, andre var udtryk for mere generel livsvisdom:

Det handler ikke om at få karakterer men få karakter.

Det handler ikke blot om uddannelse men om dannelse.

Det er bedre at grine ad egne dumheder end fryde sig over andres fejl!

Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig!

Skynd jer at få børn! Når man får børn, finder man ud af, at noget er vigtigere end en selv.

Vær tro mod det, du tror på!

Tag en uddannelse, men tag først et sabbatsår!

Rejs ud i verden, mød andre kulturer, og bliv kloge på jer selv og hinanden.

Rejs ud i verden! Det er nu lidt vanskeligt i øjeblikket, for verden er ramt af corona, og det har givet og vil sikkert også fremover give en del rejserestriktioner. Men man kan vel også blive klog på sig selv og hinanden på andre måder? I alt fald tager det råd, jeg vil give, sigte på netop det.

Det råd, jeg vil give, tænker jeg selv, er ret originalt. I alt fald har jeg ikke mødt det blandt de bidrag til studenterfejringen, som jeg har set. Det lyder i al sin enkelhed: Gå i kirke!

Hvorfor?

At gå i kirke giver stilhed til fordybelse, giver ro til at standse op i sit liv og reflektere. I kirken er der rum til at reflektere i lys af de spor, som slægterne har sat som tegn til deres efterkommere, som en påmindelse om, at der er noget større end os. Der er noget, vi skal begribe eller i alt fald gribe ud efter og tage imod.

I kirken bliver jeg udfordret af ord, der lægger op til refleksion over, hvad det hele betyder. Hvad er meningen? Er der en mening, eller er det hele volapyk, løgn og latin … jo, latin er der, god latin: præludium og prædiken. Musikken rører ved noget i os og ordene forbinder livet, troen og Gud med hinanden.

Måske er der slet ikke noget sted, der er bedre at søge hen, hvis man vil finde sig selv og forstå sig selv. I alt fald forkyndes der i kirken om en kærlighed af en anden verden, som er kommet til os, for at fylde os med tro, håb og kærlighed, forene os med Gud og række evigt liv til os.

I kirken fortælles også de historier, som vi kan spejle os i, om misundelse og jalousi, om magtmisbrug og umulig forelskelse, om løgne og skam. Og midt i de historier, vi kan spejle os i, rækkes os syndernes forladelse og Guds velsignelse.


I kirken fortælles også de historier, som vi kan spejle os i, om misundelse og jalousi, om magtmisbrug og umulig forelskelse, om løgne og skam. Og midt i de historier, vi kan spejle os i, rækkes os syndernes forladelse og Guds velsignelse.

Bjarne Markussen, provst.


Finder man så sig selv? Eller er det overhovedet muligt at finde sig selv uden at finde sammen, være sammen – vort liv er jo forbundet med hinanden og flettet ind i hinanden. Og vi er alle fælles om, at livet er givet.

Derfor giver det mening at gå i kirke, og det gælder uanset om man er nyudklækket student, nybagt mor, midt i livet eller er blevet gammel og træt.

Mit råd til jer alle er derfor: Gå i kirke!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce