Annonce
Bjerringbro Avis

Børneskov i Bjerringbro indvies på fredag

Fredag den 25. september indvies Bjerringbros børneskov. Arkivfoto: Eskil Lyngsø
I forbindelse med kulturfestivalen indvies Bjerringbros nye børneskov.
Annonce

Bjerringbro: Da Viborg Kommune og sundheds- og forebyggelseskonsulent Dennis Krogsdal Madsen i marts 2019 inviterede til kickoff-workshop i skoven bag Bøgeskovskolen, kunne de  fremmødte komme med input til, hvordan en børneskov kan anvendes, og hvilke anlæg der kan bygges.

Nu er der gået halvandet år, og endelig fredag den 25. september bliver den nye børneskov indviet i forbindelse med Bjerringbros kulturuge.

Der vil være en officiel indvielse af børneskoven med taler fra klokken 15, og herefter overrækkes en åbningsgave, inden deltagere kan kaste sig over lege og aktiviteter. Der er tilmelding til arrangementet via email til Viborg Kommune.

Der vil være introduktion til lykkehjul og fri leg i børneskoven samt mulighed for at bage et snobrød over bål.

Børneskove i Viborg Kommune

Viborg: Viborg Naturpark. Parkering over for Vibækvej 37

Bjerringbro: Bøgeskoven. Parkering ved Koldskær 8

Stoholm: Dynamitskoven. Parkering ved Liljevej 41

Frederiks: Lyngsøparken. Parkering ved Solvænget 172

Ørum: Futdalen. Parkering ved Sønderlund 6

Klejtrup: Anemoneskoven. Parkering på Fuglevænget

Idéen om en børneskov handler i høj grad om at formidle, hvad man kan lave i en skov.

- Det er ikke sådan, at der bliver anlagt en skovlegeplads herude - det er vores håb, at man som forælder eller barn finder ud af, hvordan man kan bruge den skov, der allerede er her. At løbe uden for stierne, gå på opdagelse og finde ro og fordybelse. Skoven kan ufatteligt mange ting, og vi ser, at der også er rigtig mange sundhedsfremmende perspektiver ved at være ude i naturen, uanset om man er aktiv eller ej, sagde Dennis Krogsdal Madsen ved kickoff-workshoppen.


Der vil være en officiel indvielse af børneskoven med taler fra klokken 15 og herefter overrækkes en åbningsgave inden deltagere, der skal tilmelde sig til Viborg Kommune via email, kan kaste sig over lege og aktiviteter.


Viborg Kommune har allerede en række børneskove, skoven i Bjerringbro bliver den sjette i rækken. Foruden Bjerringbro er der børneskove i Viborg, Stoholm, Frederiks, Ørum og Klejtrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

bjBarokmusik i kirken

Annonce