Annonce
Bjerringbro Avis

Biler forsamlet i Bjerringbro, men et egentligt gaderæs lykkedes ikke

Politiet fulgte lørdag aften med, da flere fart-entusiaster forsøgte at afholde gaderæs i Bjerringbro. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Lørdag aften var der forsøg på at holde gaderæs først i Bjerringbro og senere i Kjellerup og Klarlund. Men politiet var hele tiden i hælene på bilerne.
Annonce

Bjerringbro: Ordet havde spredt sig på sociale medier, og det kom derfor ikke bag på politiet, da mange biler samledes på og omkring Hedemølle Erhvervsvej i Bjerringbro til et forsøg på gaderæs lørdag den 24. oktober.

En borger ringede til politiet lige omkring klokken 21 for at anmelde, at 100 biler måske flere kørte ræs. Endnu en anmeldelse om hensynsløs kørsel kom ikke lang tid efter, hvor vurderingen lød på omkring 50 køretøjer.

Præcis hvor mange biler, der forsøgte sig med en ulovlig racertur, er der altså usikkerhed omkring. Men sikkert er, at de kørte, så hurtigt de kunne, fra hjørnet, hvor Hedemølle Industrivej møder Hedemølle Erhvervsvej.

Politiet ankom og fik hurtigt lukket det ned. Politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg, Jesper Brøndum, fortæller, at de "blev passet op", så det "lykkedes ikke for dem at lave et egentligt street race".

- De må jo gerne forsamles, køre og vise bilerne frem. Det er der ikke noget galt i - heller ikke corona-mæssigt. De må køre parader, men ikke street race. De ved godt, vi kommer ud og kigger, siger han.


De må jo gerne forsamles, køre og vise bilerne frem. Det er der ikke noget galt i - heller ikke corona-mæssigt. De må køre parader, men ikke street race.

Jesper Brøndum, politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg


Bilerne var indenfor kort tid på vej videre. De kørte vest ad Hedemøllevej mod Kjellerup, hvor de omkring 22.45 også forsøgte sig med et gaderæs.

Men politiet var hele tiden i hælene på dem, så det lykkedes ikke. Heller heller ikke omkring 23.30, da forsamlingen prøvede igen i Klarlund.

I løbet af aftenen var der en håndfuld sager, som politiet måtte reagere på. Der var ingen i Bjerringbro, så det lokale politi ved ikke med sikkerhed, hvad de drejede sig om. Men politikommissæren forklarer, at det typisk er bøder for at tale i mobiltelefon eller at have "gejlet" sin bil ulovligt.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julehjælp til trængte familier

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Annonce